Jordbæris med chokolade
Kage og dessert

Jordbæris med chokolade

Jordbæris med chokolade
Da jeg for et par uger siden lavede After Eight is, spurgte min ældste søn, om jeg ikke ville lave jordbæris næste gang. Det lovede jeg ham, at jeg gerne ville, og da vi i dag fik besøg af mormor, gik jeg i køkkenet for at lave en lækker middag og dessert.

Isen er lavet på fløde, som de andre liter-is, som jeg har lavet. Men jeg har i denne opskrift tilsat mindre fløde, og så lidt minimælk. Det gør at isen bliver mindre fed, og så passer mælken godt til en frugtis. Jeg har tilsat lidt mere sukker end i de øvrige opskrifter, fordi jeg synes, at jordbærerne var lidt for syrlige. Derudover har jeg tilsat grofthakket mørk chokolade. Efter min mening er jordbær og chokolade det perfekt match.

Isen fik meget ros, og jeg tror faktisk også, at jeg selv synes, det er den bedste is, som jeg har lavet. Jeg er vild med jordbær og mørk chokolade, så det kan næsten ikke blive mere perfekt. Der blev 1,5 liter is ud af opskriften, så der er masser tilbage.
Vi glæder os til godt vejr og is igen i morgen.

Jordbæris med chokolade
Jordbæris med mørk chokolade i fin rød-hvid stribet is-bære ♥

Opskrift på jordbæris med chokolade

3 dl piskefløde
1 dl minimælk
500 g frost jordbær
3 pasteuriserende æggeblommer
70 g sukker
1 tsk vaniljesukker
200 g mørk chokolade

Pynt: Friske jordbær

Fremgangsmåde

Kom de frosne jordbær ned i en blender og blend dem grundigt.
Hak chokoladen i grove tern. Pisk fløden til flødeskum i en skål. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker luftig i en anden skål. Kom forsigtigt flødeskummet i æggemassen og tilsæt de blendet jordbær og den hakket chokolade. Vend det forsigtig rundt. Til sidst tilsættes mælken.
Hæld det hele ned i en kageform eller lignende. Jeg har brugt en silikoneform, hvilke gjorde at isen var let at tage ud af formen. Stil formen i fryseren i mindst 5 timer.

Mængde

1,5 liter

Jordbæris med chokolade

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar