Hjemmelavet is
Kage og dessert

Jordbær-ispinde med chokolade

Jordbær-ispinde med chokolade

Som jeg har skrevet om før bloggen, er William ret begejstret for is. Han bliver så glad, når jeg har lavet is til dessert eller som en lille hygge ting til om eftermiddagen. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at lave mange slags is hen over sommeren, og jeg vil glæde mig til alle de varme og solrige sommerdage, som vi skal nyde i haven.

Jordbær-ispindene i denne opskrift er lavet af ren frugt, og så er den øverste del af isen dyppet i chokolade. De er nemme at lave og med få ingredienser. Princippet med at blende jordbærrene sammen er helt det samme som i denne opskrift på kold jordbærgrød uden sukker. I jordbærgrøden har jeg tilsat lidt vaniljepulver, og det sammen kan gøres i isen, hvis du synes, at den mangler sødme.

Jordbær-ispinde med chokolade

Jordbær-ispinde med chokolade

Antal 5 stk.

Ingredienser

  • 200 g frosne jordbær
  • 2 dl vand
  • 150 g mørk chokolade
  • 1 tsk. kokosolie

Sådan gør du

  • Kom jordbærrene ned i en sigte og hæld kogende vand over dem. Hæld derefter jordbærrene ned i en blender sammen med vand og blend dem godt sammen. Jordbærmassen hældes i en isform med ispinde og stilles på køl i mindst 4-5 timer.
    Tag isene ud af fryseren og lad dem stå et par minutter, så de løsner sig fra formen. Smelt chokoladen og bland den med kokosolien. Dyp isene ned i chokoladen eller smør chokoladen på med en silikonepensel.
    Måske undrer du dig over hvad kokosolien er til for? Den gør at chokoladen ikke størkner i for tykt et lag, og at den sidder fast på isen, selv om den er kold.
    Lad chokoladen tørre og så er ispindene klar til at blive spist.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Martha 6. april 2017 at 09:50

    Kan man fryse is-pindene ned igen efter man har overtrukket med chokolade ?

    • Svar Mie 6. april 2017 at 12:21

      Ja, det kan man godt. Kokosolien gør at chokoladen forbliver på isen :-)

    Skriv din kommentar