Hyggelige ture på Møn med børn

Hyggelige ture på Møn med børn

Vi var på flere hyggelige ture, da vi boede i Feriecenter Klintholm Marinapark på Møn.
Vi spiste blandt andet på Støberiet i Stege, og så var vi ude at se smukke Møns Klint.
Derudover var vi på flere mindre ture sammen med børnene. Turene har jeg samlet i dette indlæg, så hvis I har planlagt eller overvejer en tur til Møn, er der lidt inspiration at finde her.

I er selvfølgelig velkomne til at stille spørgsmål til turene eller komme med flere tips og ideer til ture på Møn.

Restaurant Portofino

Restaurant Portofino ligger få meter fra havnen og feriecentret, hvor vi boede.
Vi spadserede der hen, den aften vi ankom til Møn. Som navnet nok har røbet er Restaurant Portofino en italiensk restaurant. Det er en lille og hyggelig restaurant og ligesom på resten af Møn, er der stille og roligt.

Vi bestilte bruschetta med tomat til forret og pizzaer til hovedret. Maden var god, og det er ikke fordi at jeg som sådan har noget at sætte en finger på, men jeg har smagt italiensk pizzaer som var mere autentiske.

Hyggelige ture på Møn med børn

Hyggelige ture på Møn med børn

Møn Is

I Stege ligger ismejeret og gårdbutikken Møn Is. Her kan man få is lavet på mælk fra gårdens egne køer.

Lige når man ankommer til gården, kan man godt tro, at man er kørt forkert. Det indtryk fik vi i alt fald. Vi skulle lede lidt, før vi fandt frem til butikken, hvor isen sælges.
Der var temmelig meget kø, og da vi havde stået der lidt, ville børnene ikke have is alligevel. De ville lege og se køer! :-) Så derfor kan jeg desværre ikke skrive om isen er god, men det har jeg hørt, at den skulle være.

Hyggelige ture på Møn med børn

Søde små kalve som lå og puttede sig i høet. 

Hyggelige ture på Møn med børn

William og Malte var ikke til at få med igen, da de så disse traktorer som stod til låns
på gården. 

Møn Bolcher

Møn Bolcher ligge også i Stege. Vi kom egentlig, fordi vi havde hørt, at man kunne lave sine egne slikpinde. Uheldigvis var det ikke “slikpinde dag”, den dag vi var der. Så husk at ringe inden eller tjek deres hjemmeside, hvis I kommer forbi for at lave slikpinde.

I stedet for slikpinde fik vi købt bolcher med hjem – masser af bolcher. Det var slet ikke nogen dårlig idé, for bolcherne fra Møn var virkelig gode. Specielt dem som hedder “Favoritter,” (dem kender de fleste som som Sismofytter), de var helt vildt gode!
Lige siden vi var på Møn i påsken, har jeg tænkt på, at jeg ville undersøge, om man kan bestille bolcherne og få dem tilsendt.

Hyggelige ture på Møn med børn

Hyggelige ture på Møn med børn

Mums lækre bolcher! Vi gik lidt “bolche amok” og blandende alle fire en pose ;-)

Lene Evers Chokolade

En anden lækker butik i Stege er Lene Evers Chokolade. Butikken ligger i Storegade og her sælges håndlavet kvalitets chokolade. Jeg købte et par meget lækre flødeboller og chokoladebarer med orange-knas.

Så hvis du er glad for chokolade, kan det helt sikkert anbefales at kigge forbi butikken.

Hyggelige ture på Møn med børn

Nyord bilfri by

Nyord er en lille ø som ligger nord for Møn. Det tager cirka en halv time at køre fra feriecentret til Nyord, og man skal køre over en mindre bro. Det helt specielle ved Nyord og årsagen til at vi kørte der til er, at landsbyen i Nyord er bilfri.

Vi parkerede bilen på parkeringspladsen uden for byen og gik igennem landsbyen.
Vi havde allerede den opfattelse, at Møn er et meget roligt sted, men det var Nyord bestemt også. Det var ren fuglekvidder, natur og idyl.

Hyggelige ture på Møn med børn

Hyggelige ture på Møn med børn

En meget hyggelig have i Nyord hvor træet var pyntet med fine farverige påskeæg.
Længere nede i haven gik nogle tykke flotte høns, og havde det rigtig godt. 

Hyggelige ture på Møn med børn

Drengene og Søren kigger ind i en gammel købmandsbutik.

Noorbohandelen

Efter at have gået lidt kom vi forbi Noorbohandelen, hvor der blandt andet sælges spirituosa og lokale specialiteter. Vi kom ikke for at handle, men forbi vi gerne ville have en lille pause i deres café som lå på første etage.
Her fik Søren kaffe og drengene italiensk is. De var begge helt vilde med isen, og William sagde, at den smagte så godt, at den smagte af alle smage på en gang!
Det må siges at være en god is ;-)

Jeg fik te med kage til. Det var en let syrlig citronkage som smagte helt vidunderligt.
Så hvis I kommer til Nyord, så må i bestemt ind og smage både deres skønne is og kage.

Hyggelige ture på Møn med børn

En skøn lille pause i Noorbohandlen med kaffe, te, is og kage.

Hyggelige ture på Møn med børn

Hyggelige ture på Møn med børn

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.