snackburgeren
Aftensmad

Hjemmelavet snackburger

snackburgeren

Hjemmelavet snackburger med en krydret bøf, sprøde salatblade, mayonnaise og en skøn tomatrelish i en ciabattabolle. En lækker lille burger som slet ikke er til at stå for.

Snack burger.

Måske har du set min opskrift på hjemmelavet tomatrelish? En relish med friske tomater, rødløg, hvidløg og krydderier som skulle bruges til denne lille lækre sag af en burger. Det er en ret simpel men god lille burger som har masser af smag. Tomatrelishen smager simpelthen så godt og passer perfekt til kødet. Så har du ikke prøvet relish i en burger, kan jeg bestemt anbefale at prøve det af. Det er så meget bedre end almindelig ketchup!

Som tilbehør til burgeren kan der for eksempel spises pomfritter, bønnefritter eller små ovnkartofler. Nede under opskriften kommer jeg med flere ideer til tilbehør.

Snackburger

Antal 4 stk.

Ingredienser

  • 400-500 g hakket oksekød
  • Smør til at stege i
  • Salt og peber
  • 4 Ciabattaboller
  • Iceberg
  • Salatmayonnaise
  • Tomatrelish

Sådan gør du

  • Start med at lave tomatrelishen så den kan stå på køl imens resten af burgeren laves.
    Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
    Form 4 bøffer ud af kødet. Brug gerne en burgerpresser til at få bøfferne godt flade.
    Skyl salaten og knæk salatbladene over i mindre stykker.
    Steg bøfferne på panden til de er gennemstegte og krydr dem godt med salt og peber. Dæk eventuelt bøfferne til imens bollerne varmes.
    Kom ciabattabollerne i ovnen til de er godt varme men uden at blive ristet.
    Skær bollerne over og smør bunden og toppen med salatmayonnaise. Læg derefter bøfferne på, godt med tomatrelish, salatblade og toppen af bollen.
    Nyd burgerne med det samme.
burgerdressing
snackburger

Tilbehør til burger.

Det mest traditionelle er nok at spise pomfritter til burger. Men har du lyst til noget andet, kan jeg anbefale bønnefritter eller små kartofler som vendes i lidt olie og krydres inden de steges i ovnen. Pomfritter af sødkartoffel er også lækre eller en kartoffelmos med friske krydderurter.

Vi fik kartoffelmos-kugler til vores hjemmelavet snackburger. Det var dem i købeudgave som bare skal have en hurtig tur i ovnen. Der var ikke så meget tid denne dag til at gøre mere ud af aftensmaden, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at lave hjemmelavede kartoffelmos-kugler.

Burgerpresser.

Jeg kan anbefal, at der bruges en burgerpresser, når bøfferne skal laves. Man kan selvfølgelig sagtens lave burgeren uden, men det er svært at få bøfferne lige så flade og runde uden brug af en presser.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar