Hjemmelavet pizza på grillen
Aftensmad

Hjemmelavet pizza på grillen

Hjemmelavet pizza på grillen

Det er ved at være noget tid siden, at vi fik hjemmelavet pizza på grillen. Men da jeg ikke haft fået delt opskriften og billederne med jer, får I dem da lige her. Pizzaerne er lavet på vores gasgrill – men kan også laves på en kuglegrill.

Vi lavede én pizza af gangen, da vi ikke har mere end en pizzasten. Det kan godt være, at vi må købe en mere, hvis vi skal lave hjemmelavede pizzaer til gæster. Men når det kun er pizza til os selv, er det nok med en pizzasten. Jeg var kommet til at lave dobbelt portion pizzadej, så der blev rigeligt med pizzaer ;-) De pizzaer vi ikke fik spist kom i fryseren og er efterfølgende blevet brugt til frokost og til Williams madpakke.
Ud af de fire portioner pizzadej lavede jeg en hvid pizza, pizza med pepperoni, en pizza med cocktailpølser og pizzaboller.

Det var ret nemt at lave pizza på grillen, og de smagte og duftede skønt. Det tilføjer altså noget ekstra smag og duft fremfor at lave pizza i ovnen, så jeg glæder mig til vi skal have pizza på grillen igen.

Hjemmelavet pizza på grillen

Hjemmelavet pizza på grillen

Hjemmelavet pizza på grillen

Antal 2 store pizzaer

Ingredienser

Tomatsovs:

  • 250 g tomatpuré
  • 0,5 tsk. havsalt
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • 0,5 fed hvidløg

4 forskellige pizzaer på grillen:

Sådan gør du

  • Del dejen i to dele og drys lidt mel ud på bordet og på kagerullen. Rul begge klumper dej ud til to store pizzaer. Dejen kan strækkes og formes alt efter hvor stor og rund den ønskes.
    Placer pizzaen på pizzastenen og læg den på grillen. Vores pizzasten skal opvarmes først og drysses med mel inden brug. Husk at læse vejledningen for hvordan din pizzasten anvendes, da der er forskel på dem.
    Bag pizzaen i grillen med lukket låg til pizzaen er næsten færdig. Forlad ikke grillen og kig til pizzaen ofte, så den ikke får for længe. Det kan være nødvendigt at åbne låget på grillen de sidste par minutter, hvis fyldet er færdigt – men bunden endnu mangler lidt bagetid.
    Tomatsovs til pizza med pepperoni og pizza med cocktailpølser
    Bland alle ingredienserne til tomatsovsen sammen i en skål og rør sovsen sammen. Fordel tomatsovsen ud på pizzaerne med en ske. Kom sovsen helt ud til kanten i et jævnt tyndt lag og drys revet mozzarella hen over pizzaerne inden fyldet kommes på.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Lika 28. september 2016 at 08:05

    Hvor køber man en pizzasten? Vi har sådan en lille weber gasgrill – kan man få små/halvstore bagesten også?

    • Svar Mie 28. september 2016 at 12:02

      Hej Lika

      Pizzasten kan man få mange steder. Fx. i Føtex og Bilka, byggemarkeder og isenkræmmere. Du må på udkig, og se om du kan finde en som passer til jeres grill :-)

      Hilsner fra Mie

    Skriv din kommentar