Hjemmelavet guf

Hjemmelavet guf

I går havde vi familien på besøg for at fejre Maltes 4 fødselsdag. Egentlig havde han fødselsdag i fredags, men der blev han først fejret i børnehaven og efterfølgende hjemme, og så var vi på restaurant. I går var det så vores familie, og både Malte og William havde glædet sig rigtig meget, til gæsterne skulle komme. Hele lørdagen gjorde vi rent og gjorde klar til fødselsdag i haven. Vi var super heldige med vejret, som var varmt og solrigt. Vi var næsten ikke indenfor i går, og både kaffen som vi startede med, og aftensmaden blev spist i haven.

Til kaffen havde jeg bestilt en kagemand, og så fik fik vi gammeldags isvafler med tilbehør. Der var tre forskellige slags is, små flødeboller, flødeskum, syltetøj og hjemmelavet guf. Det er første gang, at jeg selv laver guf, men det bliver ikke den sidste gang. Det var meget vellykket og slet ikke spor svært at lave. Så når vi en anden gang skal gæster og vil servere is eller isvafler, så laver jeg nok en omgang hjemmelavet guf til. Måske den skal prøves i den lyserøde udgave med jordbærsmag næste gang :-)

Se også:
Jordbær-ispinde med chokolade
Kiwi-ispinde med chokolade

Hjemmelavet guf

Hjemmelavet guf

Antal 4 små skåle

Ingredienser

  • 5 æggehvider (jeg brugte pasteuriserede)
  • 350 g sukker
  • 1,5 dl vand

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehviderne stive med en elpisker eller en køkkenmaskine. Hæld vand og sukker i en lille gryde og lad det koge. Når sukkeret er helt fordampet, og vandet begynder at skumme tages gryden af varmen. Lad sukkervandet stå og køle af i 5 minutter.
    Hæld sukkervandet langsomt ned i æggehviderne imens der piskes kraftigt. Bliv ved med at piske indtil du kan se at guffen er helt hvid og blank, og at den let sætter sig uden at falde sammen.
    Sæt guffen på køl til den er helt kold. Hvis du laver den hjemmelavet guf en del timer inden, den skal spises, skal den lige piskes op igen inden brug. Det samme gælder hvis der er noget tilbage, så kan det altså sagtens bruges dagen efter – bare det lige piskes igen.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Kommentarer

Hjemmelavet guf — 2 kommentarer

    • Ja, det var det og tak Wanda. Jeg kan heller ikke forstå, at han allerede er 4 år. Har jeg ikke lige født ham ;-) Hils. Knus Mie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.