Hjemmelavet daim
Snack og sødt

Hjemmelavet Daim

Hjemmelavet daim

En nem og god opskrift på hjemmelavet Daim chokolader.

Hjemmelavet Daim chokolader kan bruges både til is, desserter og kager eller bare når der skal hygges. Chokoladerne bliver knasende og sprøde og har et lag af sød mælkechokolade. Der skal ikke bruges mere end fem ingredienser til at lave Daim selv, og så smager de noget så godt!

Til Maltes tredje omgang fødselsdags-fejring havde jeg lavet en desserttallerken til hver af gæsterne. Der var hjemmebagt chokoladekage på tallerken, is, friske bær og andre små søde sager og også daim chokolde.

Hjemmelavet Daim laves af en karamel af sukker, smør og sirup. Det skal koges og efterfølgende tilsættes hakkede mandler. Hele massen hældes ud på bagepapir og skæres til. Bag efter skal alle stykkerne dyppes i lys chokolade. Det kræver lidt tålmodighed og så gør øvelse jo mester, men det er ikke svært at lave daim chokolader selv.

For at få den rigtige temperatur på chokoladen skal du bruge et chokolade-termometer, bolsjetermometer eller lignende. Siruppen skal koge noget længere end man nok lige ville tro, så derfor er det en god idé at kunne tjekke temperaturen på chokoladen.

Opbevar chokoladerne i en beholder med låg med et stykke bagepapir eller madpakkepapir mellem hvert lag. Sæt beholderen i køleskabet da chokoladerne smager allerbedst når de er helt kolde. Der bliver cirka 34 stykker Daim chokolade – alt efter hvor store du laver dem. De kan sagtens holde sig i køleskabet i en uges tid (eller længere), hvis du da ikke når at få spist dem inden ;-)

Følger du med på min Pinterest profil?
Her kan du finde billeder af alle mine opskrifter og indlæg, og de er alle delt op i forskellige kategorier. Du finder min profil lige her – Pinterest / Madling

Prøv også disse lækre opskrifter med chokolade:
Chokolade åkander – med pebermyntepastiller og mørk chokolade.
Skumfiduser med saltkaramel og chokolade – en super lækker lille hapser.
Bountykugler – lavet med kokos og chokolade.

Daim chokolade
Karamel chokolader

Hjemmelavet Daim

Antal 34 stk.

Ingredienser

  • 100 g hele mandler
  • 250 g sukker
  • 100 g smør
  • 75 g lys sirup
  • 300 g mælkechokolade

Sådan gør du

  • Kom bagepapir ud på en bageplade.
    Kom mandlerne ned i en minihakker eller foodprocessor og hak dem til de er helt bitte små. Der må gerne være en blanding af mandelmel og meget små stykker.
    Kom sukker, smør og sirup ned i en lille gryde og varm det op. Hold øje med blandingen og rør i gryden undervejs.
    Brug et køkkentermometer (se nærmere beskrivelse oppe i teksten) og mål temperaturen på siruppen. Den er færdig, når den bobler meget og har en temperatur på 150 grader.
    Tag gryden af varmen og hæld de hakkede mandler i. Rør det hurtigt sammen og hæld den varme karamel ud på bagepapiret. Massen skal måle cirka 25 x 32 cm. Du kan få massen til at løbe ved at vippe bagepladen langsomt.
    Lad karamellen sætte sig lidt og skær små passende stykker ud med en kniv. Hvis karamellen hænger for meget fast på kniven er den stadig for varm. Den må dog heller ikke blive for fast, for så kan den ikke skæres.
    Adskil forsigtigt stykkerne fra hinanden der hvor du har skåret med kniven. Lad dem køle helt af inden du går i gang med chokoladen.
    Smelt chokoladen i et vandbad og hæld chokoladen ned i et glas eller mindre skål.
    Hold i enden og dyp karamel-stykkerne en af gangen i chokoladen. Lad chokoladen dryppe af så der ikke kommer for tykt et lag. Brug en spisekniv eller chokolade-paletkniv til at tørre chokoladen af, hvis der kommer for meget på.
    Lad chokoladerne ligge på bagepapiret til chokoladen er størknet.
    Hvis det er for varmt i vejret kan du sætte chokoladerne på køl eller et koldt sted så chokoladen tørrer hurtigere.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk
Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar