Hjemmelavet slik
Snack og sødt

Hjemmelavet Bounty

Hjemmelavet Bounty

Hjemmelavet bounty med mørk chokolade.

Havde jeg bare vidst, at det er SÅ nemt at lave hjemmelavet Bounty… eller måske er det godt, at jeg ikke vidste det, for de er meget svære at holde sig fra ;-)

Hjemmelavet bounty eller bounty bar er super enkle at lave selv og kræver blot tre ingredienser. Der skal bruges kondenseret mælk, kokosmel og chokolade, og så smager de endnu bedre, end dem man kan købe! Bounty’erne kan laves dagen (eller et par dage) inden de skal spises blot de opbevares på køl. Kom dem i en beholder med låg inden de sættes i køleskabet* (læs mere under opskriften).

Børn kan også sagtens være med til at lave hjemmelavet Bounty, da de små kokosbarer er forholdsvis nemme at forme. Det gør ikke så meget, at de ikke bliver helt ens, og de kan laves både som barer og kugler. Til jul tror jeg, at jeg vil lave dem til mini Bounty kugler og servere dem sammen med mandariner og nødder, når vi skal gæster.

Der bliver cirka 18 styks bountybarer ud af opskriften. Jeg har lavet dem nogenlunde samme størrelse, som dem man kan købes.
Opbevar barerne på køl og spis dem når de er kolde – sådan smager de bedst!

Se flere bounty opskrifter her:
Bountykugler 
Bountybarer med lys chokolade
Mini bountykugler

hjemmelavet bounty

bounty bar

Hjemmelavet Bounty

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 1 dåse 397 g kondenseret mælk
  • 240 g kokosmel
  • 200 g mørk eller lys chokolade

Sådan gør du

  • Hæld den kondenseret mælk og kokosmel ned i en skål. Rør det godt sammen og form cirka 18 små kokosbarer. Stil dem på køl i et par timer eller i fryseren en times tid.
    Smelt halvdelen af chokoladen i et vandbad og hak resten ud i mindre stykker.
    Når chokoladen i vandbadet er helt smeltet, blandes den sammen med den hakkede chokolade i en skål, så det hele smelter sammen. Ved hjælp af en dejskraber smøres chokoladen på kokosbarerne, og så er Bounty’erne færdige. De spies når chokoladen er størknet. *Vent med at stille dem på køl til chokoladen er helt tør, ellers kan der dannes kondensvand på chokoladen.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Gitte 24. februar 2015 at 00:50

    Hej Mie,
    Jeg har lavet dine Bounty bar her i weekenden og vil bare lige sige at de var super lækkere. Stor hit her i huset :) Forøvrigt en rigtig dejlig madblog som du har her.

    • Svar Mie 24. februar 2015 at 14:59

      Hej Gitte
      Tak, jeg synes altså også, at de er ret gode :-)
      Det kunne være, at jeg skulle lave dem næste gang, vi skal have gæster.
      Tak for de pæne om bloggen. Hyggeligt at du har lyst til at følge med.

  • Svar Søsser 6. september 2016 at 21:19

    Hej Gitte,
    Super fin blog du har!

    Tror du jeg kan fryse Bounty kuglerne/barerne?

    • Svar Mie 6. september 2016 at 21:56

      Hej Søsser

      Tak skal du have.

      Jeg ved ikke om de kan fryses. Umiddelbart tror jeg det ikke. Men skriv endelig igen – hvis du forsøger dig med det.
      Hilsner fra Mie ;-)

    Skriv din kommentar