Hjemmelavet aioli
Dip og dressing

Hjemmelavet aioli

Hjemmelavet aioli

Opskrift på hjemmelavet aioli – en god hvidløgsmayonnaise.

Jeg er rigtig vild med aioli. Så derfor tænkte jeg, at det måtte være på tide at få en opskrift på hjemmelavet aioli på bloggen. Aioli er en hvidløgsmayonnaise som har en ret tyk konsistens, og den kan bruges som dressing og dyppelse.

Det tager ikke lang tid at lave hjemmelavet aioli. Jeg vil gætte på en 10 minutters tid, og så har du den lækreste hvidløgs aioli. Aiolien kan du bruge som en lille forret eller appetizer sammen med brød. Det smager virkelig skønt med et godt brød eller fluté som dyppes i hvidløgsmayo. Du kan også bruge aioli til sandwich og burgerboller eller som dyppelse til kartofler, pomfritter og bønnefritter.
Jeg bruger tit aioli til burger i stedet for salatmayonnaise, da jeg langt bedre kan lide aioli. Længere nede i teksten linker jeg til spanske saltkartofler, de smager virkelig godt, og hvis det skal være ekstra lækkert, kan de dyppes i aioli.

Aioli kan laves med et piskeris, men du kan også bruges en stavblender, hvis du synes, at det tager for lang tid ved håndkræft. Der skal piskes en del, men det kan altså sagtens lade sig gøre bare med et piskeris og lidt tålmodighed.
Du skal hælde olien i langsomt, imens der piskes til mayonnaisen har en passende konsistens. Jeg plejer at sige, at når man kan lave “streger” i den med en ske, så er den tyk nok.

Opbevar hvidløgsmayonnaisen på køl i et glas eller i beholder med låg til det skal spises.

Prøv fx. disse opskrifter sammen med aioli:
Saltkartofler
Burger bowl
Bønnefritter

Aioli

Hjemmelavet aioli

Ingredienser

  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 nip salt
  • 250 ml smagsneutral
  • 1,5 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft

Sådan gør du

  • Kom æggeblommerne, dijonsennep og salt ned i en skål og piske det sammen med et piskeris.
    Tilsæt langsomt olien imens der piskes og piskes. Det tager et godt stykke tid. Når mayonnaisen begynder at blive tyk og få en passende konsistens, er den næsten færdig.
    Tilsæt presset hvidløg og citronsaft og rør aiolien sammen.
    Du kan også lave aioli med en stavblender, hvis du synes, at det tager for lang tid at røre den i hånden.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar