Hjemmelavede romkugler med kokos

Hjemmelavede romkugler med kokos

Verdens bedste hjemmelavede romkugler med kokos!
De er noget så lækre de her hjemmelavede romkugler, og jeg har lavet dem mange gange. Næsten hver gang vi har gæster eller holder fødselsdag, laver jeg romkugler.
Det er gået hen og blevet en tradition i familien, og både vi og vores gæster er ret vilde med dem. Romkuglerne er cremede og lækre, og så smager de bare helt vildt godt.
Det er næsten den samme opskrift som min oprindelige opskrift på hjemmelavede romkugler. Denne gang har jeg bare rullet dem i kokos og tilsat en lille mængde mere mørk chokolade og kakao.

Der kan bruges både kagerester og købekager til opskriften. Jeg har lavet dem med flere forskellige blandinger, og de er blevet gode hver eneste gang. Jeg har også afprøvet ret mange forskellige slags romaroma, og jeg synes den fra Dr. Oetker, er den bedste. Der er flere af de andre slags, som er meget kraftige i smagen, og så synes jeg ikke, at de smager godt.

Dejen til de hjemmelavede romkugler med kokos er meget hurtig og nem at røre sammen. Efter dejen er trillet til kugler, kan romkuglerne vendes i krymmel, nødder eller kokos. De kan sagtens holde sig friske i flere dage. Vi plejer at opbevare dem i en stor bøtte med låg i køleskabet. Lige når romkuglerne tages ud af køleskabet, er de faste i det. Men efter et par minutter ved stuetemperatur bliver de helt bløde, cremede og lækre indeni.

Se også:
Hjemmelavede romkugler med ristede mandler

Hjemmelavede romkugler med kokos

Hjemmelavede romkugler med kokos

Hjemmelavede romkugler med kokos

Hjemmelavede romkugler med kokos

Hjemmelavede romkugler med kokos

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 275 mazarintærte
  • 300 hindbærroulade
  • Eller 575 g kagerester som muffins, drømmekage, chokoladekage, kanelsnegle og wienerbrød
  • 75 g hindbærmarmelade
  • 3 spsk. usødet kakao
  • 100 g mørk chokolade (jeg har brugt en 70% chokolade)
  • 5 tsk. romaroma (den fra Dr. Oetker, nogle af de andre er meget kraftige)
  • 50 g kokosmel til at rulle romkuglerne i

Fremgangsmåde

  • Skær kagerne ud i mindre stykker og kom dem ned i en skål. Tilsæt marmeladen og rør kagerne sammen med en køkkenmaskine eller håndmixer.
    Kom kakao i skålen og smelt chokoladen i et vandbad eller mikroovnen inden den tilsættes. Kom til sidst romaroma i dejen og rør den rigtig godt sammen til den er helt blød og ensartet i farven.
    Form kagedejen til en kugle i skålen og stil den i køleskabet i 20-30 minutter.
    Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og form 18 romkugler ud af dejen. De bliver lidt større end golfkugler. 
    Kom kokosmel i en skål og tril kuglerne heri - så der kommer kokos hele vejen rundt.
    Kom romkuglerne i en beholder med låg og opbevar dem i køleskabet til de skal spises.
    Lige når romkuglerne tages ud af køleskabet, er de faste i det. Men efter et par minutter ved stuetemperatur bliver de bløde og lækre indeni.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.