Hjemmelavede Ferrero Rocher - ny
Snack og sødt

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Hjemmelavede Ferrero Rocher - ny

Hjemmelavede Ferrero Rocher – ferrero rocher opskrift.

Hjemmelavede Ferrero Rocher lavet med nøddecreme, vafler, hasselnødder og chokolade. 
De bliver så lækre og smager skønt. 

Normalt er jeg næsten kun til mørk chokolade, men når det kommer til Ferrero Rocher, så gør jeg en undtagelse. Dem er jeg ret vilde med, og det er tit vi har købt dem til jul eller ved andre festlige lejligheder. Nu har jeg prøvet at lave Ferrero Rocher selv både i en lys og en mørk variant, og det var en stor succes! De blev meget lækre og dejlig sprøde med en skøn smag af både chokolade, nødder og nøddecreme.

Prøv også disse lækkerier:
Mini Bountykugler
Brændte mandler 
Havregrynskugler 

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Antal 27 stk.

Ingredienser

"Dejen"

  • 125 g hasselnødder
  • 4-4,5 spsk. nøddecreme, nutella eller lignende
  • 27 enkelte hasselnødder uden skal på

Chokolade-skallen

  • 30 g vafler med hasselnøddecreme
  • 25 g hasselnødder
  • 150-175 g mælkechokolade eller mørk chokolade
  • 0,5 tsk. kokosolie

Sådan gør du

  • (opskrift og billeder er blevet fornyet december 2021)
    Kom hasselnødderne ned i en blender (eller stavblender). De skal næsten være så finthakkede, at det minder om groft mel med kerner i. Der må ikke være nogen store stykker. Bland de hakkede hasselnødder med nøddecremen i en skål og rør det meget grundigt sammen med en ske.
    Sæt skålen i fryseren i cirka 25 minutter.
    Tag de 27 store hasselnødder uden skal som skal bruges til midten af chokoladerne.
    Del "dejen" i 27 nogenlunde lige store stykker. Tag et stykke af gangen og læg en hasselnød og form en kugle rundt om. Vask hænderne et par gange undervejs, hvis dejen begynder at klistre.
    Kom vaflerne i en frysepose og mas dem så de smuldrer til små stykker. Hak de 25 gram hasselnødder i en blender til små stykker. De må gerne være en smule mere grove end de første som blev blendet. 
    Kom "vaffel-mel" og de hakkede mandler i en dyb tallerken. Rul kuglerne godt rundt i blandingen (1-2 kugler af gangen) og sæt dem i fryseren i 15 minutter.
    Skær chokoladen ud i tern og smelt den i microovnen eller i et vandbad. Chokoladen skal smeltes til den er godt flydende, så fordeler den sig pænest. Rør kokosolien godt ud i chokoladen.
    Brug en teske og en spiseske til at komme chokolade på kuglerne. Læg en kugle af gangen på spiseskeen og brug den lille ske til at hælde chokolade over.
    Sæt kuglerne til at tørre på et stykke bagepapir (gerne med et vindue åbent så de får kulde).
    Når chokoladen er størknet kommes Ferrero Rocher kuglerne i en beholder med låg og opbevares på køl. Jeg synes de smager bedst, når de er helt kolde.
ferrero rocher

Det er nemt at lave ferrero rocher.

Der skal ikke bruges så mange ingredienser for at lave hjemmelavet ferrero rocher. Selv om fremgangsmåde måske ser lidt lang ud, så er det ikke svært at lave dem. Jeg kom kuglerne i fryseren et par gange undervejs. Så var de nemlig lettere at håndtere, indtil de havde sat sig. Hasselnødderne er vejet af og hakket med en stavblender, men det kan du alt sammen læse mere om i opskriften.

Vaflerne som er brugt i opskriften er helt almindelige aflange is-vafler med hasselnøddecreme. De kan købes i de fleste større supermarkeder, og hvis du ikke kan finde dem, kan dem med vanilje også godt bruges. 

Jeg har ikke prøvet at lave roche chokolade med hvid chokolade, men de er nu også temmelig gode. Det kunne være, at jeg snart skulle prøve at lave dem også. Du kan se mange flere opskrifter på søde sager og hjemmelavet slik her.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Maria 28. oktober 2016 at 14:19

    Lyder dejligt nemt og lækkert! Mon hjemmelavet nutella også går? :)

    – Maria
    http://www.ecokitch.dk , bæredygtigt og kemifrit til køkkenet

    • Svar Mie 28. oktober 2016 at 15:02

      Hej Maria

      Ja, hvorfor ik? :-) Det lyder meget lækkert med hjemmelavet Nutella.
      Så længe det er nogenlunde samme konsistens, kan man både bruge Nutella, andre mærker nøddecreme eller hjemmelavet. God weekend.
      Hilsen Mie

  • Svar Dorte 8. november 2016 at 16:44

    Hvad er det for nogle vafler du bruger? Er det sadan nogle man bruger til is altsa de der stave?

    • Svar Mie 8. november 2016 at 19:43

      Ja, det er det. Helt almindelig isvafler :-)

    Skriv din kommentar