Hindbærroulade uden fedt og kulhydrater – kan det nu også passe?
Ja, næsten i alt fald. Mængden af kulhydrater i denne lækre hindbærroulade er meget lille, og så er der ikke tilsat fedtstof eller sukker. Så hvis du vil spare på kulhydraterne men alligevel kunne nyde kage, skulle du prøve denne hindbærroulade.
Den er luftig og let sød med smag af friske hindbær. Er du mere til jordbær, kan de selvfølgelig også anvendes, bare du husker at tage noget af væden fra. Ellers bliver rouladen alt for blød og kan ikke hænge sammen.
Kalorieindhold i denne hindbærroulade pr. 100 g 138 kcal.
Kalorieindhold i en købe hindbærroulade pr. 100 g 340-385 kcal.
Opskrift på hindbærroulade uden fedt og kulhydrater
2 æg
2 spsk perfect strø eller anden sødemiddel
15 g mel
15 g skummetmælkspulver
2 tsk bagepulver
Creme:
1 bakke friske hindbær
2 blade husblas
60 g yoghurt (fx ddv yoghurt eller græsk yoghurt)
Evt. vaniljekorn eller sødemiddel
Fremgangsmåde
Tilsæt Perfect strø og pisk æg og sødemiddel luftigt.
Mel, skummetmælkspulver og bagepulver vendes forsigtig i dejen.
Hæld dejen ud på en plade med bagepapir og lav en firkantet flad kage
Bagetid: Ca. 7 min. ved 190°.
Når bunden har bagt færdig, vendes den forsigtig over på et viskestykke eller nyt stykke bagepapir, hvor den afkøles.
Mas hindbærerne med en gaffel og tilsæt yoghurt.
Blødgør 2 husblas i koldt vand i 10 minutter.
Tag husblassen op af vandet og vrid den inden den smeltes.
Tilføjelse: Se nederst i opskrifter under kommentarer hvordan husblassen smeltes.
Bland cremen og husblas sammen. Rør det hurtigt og grundigt sammen.
Sørg for at cremen og husblassen har nogenlunde samme temperatur ellers klumper det – og så er det forfra igen.
Smør hindbærcremen ud på bunden.
Rul kagen sammen til en roulade. Rul den ind i et nyt stykke bagepapir med stanniol omkring og stil den i køleskabet i et par timer. Dette er vigtigt for at rouladen kan “samle sig”.
De færdige stykker hindbærroulade. Så er det tid til aften hygge og te.
2 Kommentarer
Jeg kunne godt tænke mig, og bage rouladen. Skal husblassen ikke smeltes? Eller er det nok bare og have den i koldt vand.
Hej Helle
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kan huske det, da opskriften er over 4 år gammel.
Men jo, jeg ville smelte husblassen for at undgå at det klumper.
Du kan gøre det på følgende måde:
Læg husblassen i vand så det bliver blødgjort. Træk det op og vrid vandet fra inden det smeltes i en lille gryde ved svag varme. Lad det køle af og bland det i cremen.
Tak for din kommentar og godt at du “var vågen”, så jeg fik det rettet :-)
Venlig hilsen Mie