Hamburgerryg og brunede kartofler
Aftensmad

Hamburgerryg og brunede kartofler

Hamburgerryg og brunede kartofler
I går aftens fik vi hamburgerryg, brunede kartofler og en salat. Hamburgerryggen er kogt, og salaten består af hjertesalat, røde vindruer, bredbladet persille og pomelo. Til de som ikke måtte kende pomelo, kan jeg fortælle, at det er en stort citrusfrugt som smager lidt som en mild og sødere grapefrugt. Jeg synes pomelo smager for kraftigt til at spise ren, så jeg blander den ofte i salater eller i smoothies.

Til de brunede kartofler er de brugt glas-kartofler. Ja, jeg ved godt at mange vil rynke på næsen, men lige til brune kartofler, kan jeg bedst lide dem på glas fremfor almindelig rå kartofler. Jeg har lavet brunede kartofler mange gange, og jeg har prøvet at de kiksede mange gange. Enten er karamellen brændt på, blevet for tyk eller har slet ikke ville sidde fast på kartoflerne. De gange jeg har fået det bedste resultat, er når jeg ikke har fulgt nogen mål. I går var jeg dog heldig, for kartoflerne blev gode og jeg nåede at måle op, inden jeg lavede dem.

Jeg ved der findes mange tips til, hvordan man får de bedste brunede kartofler. Kartoflerne må ikke være kolde, kartoflerne skal være kolde. Kartoflerne må ikke være våde, kartoflerne skal være våde og så videre. Her kommer min version på vellykket brunede kartofler uden så mange regler.
Hamburgerryg og brunede kartofler

Opskrift på hamburgerryg og brunede kartofler

Hamburgerryg på ca. 1 kg
1 glas kartofler
55 g sukker
1 spsk smør

Salat:
1 hoved hjertesalat
20 vindruer
En håndfuld bredbladet persille
1/2 pomelo

Fremgangsmåde

Kog hamburgerryggen efter anvisningen på emballagen. Jeg kogte den i 45-55 minutter men kogetiden afhænger af størrelsen.

Skyl kartoflerne i en si og lad dem dryppe af. Lad sukkeret smelte på en pande ved høj varme. Det skal smelte helt, og der må ikke røres i det. Når det er smeltet, skrues der ned til middel varme. Når sukkeret er brunet (ikke for mørkt) kommes en klat smør på panden. Tilsæt kartoflerne og vend dem godt rundt i karamellen.
Lad dem stege på pande i 8-10 minutter og vend dem ofte. De er færdige når karamellen sidder fast på kartoflerne.

Mængde

4 personer

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar