H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

Vi har allerede været på det første julemarkeder her i weekenden og to mere er i vente samt et julefest. Vi kan ikke få nok jul og julehygge herhjemme, og det er lige før, at jeg vil sige, at min mand holder endnu mere end julen end jeg gør, og jeg er altså temmelig vild med jul!

I lørdags kørte vi ind til København for at se julemarkedet på Kultorvet og julemarkedet på Højbro Plads. Det på Højbro Plads besøgte vi også sidste år, og der tog jeg et par billeder og skrev lidt, som du kan læse om i linket.

H.C. Andersen julemarkedet ligger som sagt på Kultorvet midt i centrum af København. Det er utroligt stemningsfyldt lille marked, og man kan ikke undgå at komme i julestemning, når man går rundt der. I den ene side af markedet er der placeret et lille juletog, som drengene selvfølgelig måtte prøve.

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

Der var også en rigtig fin og gammeldags karrusel, som de fik en tur rundt på.
De var helt enige om, at det var motorcyklerne, som de skulle prøve.

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

I boderne var det muligt at købe varme drikkevarer, julepynt, små julegaver, mad og søde sager. Vi købte spanskrør (churros) i en af boderne. Det kunne de desværre ikke finde ud af at lave der. Spanskrørerne var korte og ikke bagt nok indeni. Det var lidt øv, for spanskrør er ellers en af de ting, som både drengene og jeg er ret vilde med.

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

H.C. Andersen julemarked på Kultorvet

På markedet mødte vi H.C. Andersen, som gik rundt og hilste på børnene. Malte blev ved med at sige “den mand… den mand” for ligesom at gøre os opmærksomme på, at han da så anderledes ud end andre mennesker :-)

Hvis du har brug for at komme i julestemning, kan jeg anbefale julemarkedet her og det på Højbro Plads. Der er også et hyggeligt lille marked i Nyhavn, og så er der smukke D’angleterre, som også er et must at se i København.

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.  


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.