Gryderet med røde linser
Aftensmad

Gryderet med røde linser

Gryderet med røde linser

Jeg kan rigtig godt lide både bønner og linser og bruger dem ofte i vinterretter og gryderetter som her i denne opskrift på en gryderet med røde linser. Jeg synes, at linser er gode at blande sammen med oksekød og forskellige grøntsager og krydderier, og resultatet bliver altid godt. Derudover er det rart med lidt afveksling fra kartofler, pasta og ris, som tit er på bordet herhjemme. Desværre er børnene ikke begejstret for linser, så de får noget andet at spise, når Søren og jeg spiser linser. Jeg ved ikke hvorfor, at drengene ikke bryder sig om linser. Jeg synes, konsistensen minder meget om kartofler, og smagten er ganske mild.

Ofte laver jeg en ret stor portion, når jeg laver linse- og bønnerretter, selv om det kun er til Søren og jeg. Så spiser vi enten det samme i to dage til aftensmad, gemmer noget til en nem frokost i weekenden eller fryser det ned i mindre portioner. Det er rart at have noget nemt aftensmad, som lige kan hives op af fryseren på en travl hverdagsaften, hvor der ikke er så meget tid til madlavning, eller hvor vi har andre ting, som vi gerne vil nå.

Gryderet med røde linser

Gryderet med røde linser

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 275 g oksekød
  • Smør til stegning
  • 1 rødløg
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 800 g hakkede dåsetomater med hvidløg
  • 400 g røde splitlinser (rå)
  • 1 stor gulerod
  • 0,5 dl ketchup
  • 8 dl vand
  • Salt og peber

Pynt:

  • Friske basilikumblade eller andre krydderurter

Sådan gør du

  • Brun kødet i smør i en gryde. Tilsæt finthakket rødløg og peberfrugt i små tern. Lad grøntsagerne stege et par minutter inden de hakkede tomater hældes i gryden. 
    Skæl guleroden og riv den på den fine side på et rivejern. Kom den revet gulerod, ketchup og vand i gryden sammen med de røde linser. 
    Lad retten småkoge i 15-18 minutter til linserne er blevet møre. Smag til med salt og peber og spis retten sammen med salat og et godt brød.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Jimmi 9. oktober 2019 at 17:47

    Super lækker og ekstremt mættende opskrift, tusind tak for god mad :)

    • Svar Mie 9. oktober 2019 at 19:17

      Hvor dejligt at høre, at opskriften kan bruges.
      Rigtig god aften :-)

    Skriv din kommentar