10 lækre gryderetter
Aftensmad

Gryderet med kylling og paprika

Gryderet med kylling og paprika

Jeg synes, det er så skønt med nemme og hurtige gryderetter. Gryderetter som jeg også kan lave i hverdagen til os og oftest ud af ingredienser, som vi har i køleskabet og fryseren. Denne her gryderet med kylling og paprika er en af mine hverdags-gryderetter. Tilbehøret til retten kan nemt varieres, og så kan den laves på kort tid. Det er noget jeg vægter højt, da jeg tit laver aftensmad samtidig med, at jeg dækker bord, rydder op i køkkenet og ser til drengene. Derfor skal aftensmaden ikke være alt for besværlig og tidskrævende, men den må selvfølgelig stadig godt være lækker og indbydende.

Vi fik lynstegt spidskål og ris til gryderetten, men det smager også godt med frisk pasta til, kogte kartofler, røde linser eller ovnkartofler. Under linket tilbehør til aftensmad kan I finde meget mere inspiration og opskrifter på nemt og enkel tilbehør til hovedretter.
Jeg kom lige i tanke om denne opskrift på bagt blomkål med smør og timian. Det kunne også være ret lækkert til, for det behøver jo ikke nødvendigvis at være pasta, ris eller kartofler.

Gryderet med kylling og paprika

Gryderet med kylling og paprika

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • Smør til at stege i
  • 650 g kyllingefilet
  • 200 g cocktailpølser
  • 1,5 tsk. mild paprika
  • 140 g tomatpuré
  • 300 ml flødefraiche eller madlavningsfløde
  • 1,5 dl sødmælk
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kyllingen ud i mindre stykker og cocktailpølserne over i halve.
    Hak løget fint og svits det i en gryde med smør. Tilsæt kyllingen og pølserne og vend det hele godt rundt i gryden. Når kyllingen er gennemstegt tilsættes paprika og tomatpuré. Jeg har brugt en mild paprika, da vi ikke er til stærk mad.
    Hæld først flødefraichen i gryden og derefter mælken lidt af gangen imens retten får lov at simre ved middel varme. Smag grydenretten til med salt og peber og server den sammen med det ønsket tilbehør.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar