Grov guacamole

Grov guacamole

Grov guacamole som kan bruges som dip til nachos eller grøntsagsstave. Til salater, i burger eller sandwich, sammen med æg eller til chili con carne!

Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg for få år siden slet ikke spiste guacamole eller avocadoer. Jeg havde nok lidt en idé om, at det var ikke noget, som jeg brød mig om.
Vi spiste ikke avocadoer i mit barndomshjem, og jeg syntes, at de havde en underlig konsistens. Nu elsker jeg avocadoer og kan slet ikke få nok af dem. Jeg køber avocadoer hver eneste uge, og vi bruger dem meget ofte i sandwich, sammen med æg, på salater eller på kødsovs. Det er vel nok lige før, at jeg kan spise avocadoer og guacamole til alt ;-)

I starten da jeg begyndte at spise guacamole, var det en noget mildere udgave og med en del creme fraiche i. Det kan nu også smagte godt, men jeg er nok nået der til, hvor den gerne må være lidt spicy og med masser af smag af avocado.

Se også:
Cheeseburger quesadillas
Mexicansk gryderet
Chili con carne

Grov guacamole

Opskrift på grov guacamole

4 modne avocadoer
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 stor tomat
1 lime
Salt og peber
Spidskommen

Fremgangsmåde

Skær avocadoerne over på midten og tag stenene ud.
Det er en god idé at gemme stenene, hvis guacamolen ikke skal spises med det samme, eller der er rester som skal gemmes. Ved at komme avocadoensten ned i gucamolen holder den bedre den grønne farve.

Hak avocadoerne ud i små tern. Noget af det må gerne blive mast og samtidig smager det godt, hvis der også er nogle grove stykker.

Hak rødløget ud i helt fine små tern og pres hvidløget i en hvidløgspresser.
Skyl tomaten og skær også den ud i tern.

Kom de maste avocadoer ned i skålen og bland dem med løget, hvidløg og tomaten.
Rul og tryk limefrugten et par gange hen af bordet, så saften “løsner” sig. Skær limefrugten over på midten og pres saften ud over guacamolen. Rør det hele godt sammen og smag til med salt, peber og spidskommen.

Mængde

1 skål grov guacamole

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.