Gode spisesteder på Fyn

Gode spisesteder på Fyn
Da vi i påsken var på Fyn, var vi ude at spise flere lækre steder. De fleste af stederne var nogen vi havde fået anbefalet. Jeg havde inden turen spurgt på Instagram efter anbefalinger til gode spisesteder på Fyn. Det kom der rigtig mange gode svar ud af, så dem tænkte jeg, at jeg ville dele med jer.

Vi kunne godt have brugt meget længere tid på Fyn. Men da det kun var en lille påskeferie, var det selvfølgelig begrænset, hvor meget vi kunne nå. Vi boede i Bogense, men nåede da alligevel en del omkring. Vi var både i Odense og i Middelfart i løbet af vores ferieophold. Så hvis du snart skal til Fyn, kan du forhåbentlig bruge min lille guide til gode spisesteder på Fyn og kom endelig med flere anbefalinger. Det er der sikkert andre som kan få gavn af, og mon ikke vi tager en tur til Fyn igen en anden gang.

Læs også:
Bogense Strand Feriecenter – Fyn

Café Onkel

Det første sted vi besøgte var en lille hyggelig café i Bogense som hed Café Onkel.
Den lå i en lille baggård i Adelgade. Indretningen var super hyggelig og alle spisekrogene var forskellige med deres eget lille præg. Vi fik en pæn modtagelse og venlig betjening.
Ved siden af vores bord stod der en lille vogn med spil, papir og farver. Det blev drengene (og Søren) glade for, så de gik straks i gang med at spille.

Vi bestilte alle fire tapas. Drengene fik en børne-tapas hver, og Søren og jeg en platte til deling. Jeg ved ikke om det stod i menuen, men i så fald var vi ikke opmærksomme på det. Men tapassen til børn var lille og mest til mindre børn, vil jeg mene. William kunne ikke blive mæt, af det der var på den, så der skulle vi have bestilt noget mere eller andet til ham.
Vores tapas var ganske fin, selv om vi godt kunne have ønsket os noget mere hjemmelavet. De små frikadeller, kyllingespyd og den lille pizza var ikke hjemmelavet og smagte lidt for meget af “hurtig mad”. Ellers en ganske fin tallerken og et hyggeligt lille sted.

Gode spisesteder på Fyn

Så skal der spilles. Der var en fin vogn på cafeen med spil og farver til fri afbenyttelse. 

Gode spisesteder på Fyn

Søren ville prøve en af de lokale øl. En Albani fra Fyn. Til højre ses børne-tapas-tallerkenen. 

Gode spisesteder på Fyn

Storms Pakhus – Odense Street Food

Det sted som vi nok fik anbefalet flest gange var Storms Pakhus i Odense. Det tog omkring 35-40 minutter at køre fra Bogense til Odense. Det var ikke svært at finde, da der var skilte flere steder. Men hold da op hvor var der meget byggeri i Odense – over det hele var de i gang med nyt.

Storms Pakhus mindede om Copenhagen Street Food som lå på Papirøren. Dog i en noget flottere udgave og med en flot udvalg af mad. Vi nåede ikke at gå så meget rundt inden maden, for børnene var så sultne. Vi købte drikkevarer i en af boderne og fandt et bord at sidde ved, og så bestilte Søren maden fra Burger Anarchy. Det var slet ikke noget dumt valg, for maden var mega god. Jeg var ret misundelig på Maltes pomfritter. Han havde bestilt pomfritter med ost og bacon, og nøj hvor var de gode. Den der ostesovs den får altså plus point! Burgerne var også super lækre, så kommer vi til Odense en anden gang, kommer vi helt sikkert gerne igen.

Gode spisesteder på Fyn

Gode spisesteder på Fyn

Åh det var altså en mega lækker burger vi fik i Storms Pakhus. Gode burgerboller og masser af lækkert indhold fuld af smag.  

Kitzchen Middelfart – Food Court

Det sidste spisested på Fyn som jeg vil omtale er Kitzhen i Middelfart. Det var tilfældigt, at vi fandt det sted, og pudsigt nok var det også en slags street food. Restauranten var delt op i tre små køkkener med italiensk mad, amerikansk og asiatisk. Man betaler en fast pris, og så kan man spise fra elle tre køkkener.

Indretningen på Kitzchen var rustikt og nordisk med lys og krydderurter på bordene. Der var både par og familier med større og mindre børn. Vi blev taget pænt imod og fik fortalt hvordan det fungere med maden.

Maden var indbydende at se på og smagte godt. Selv om det var en slags buffet så lå maden ikke bare i “store bunker” men var pænt anrettet. Til min egen overraskelse kunne jeg allerbedst lide maden fra det asiatiske køkken. Det var første gang, at jeg smagte bao, og der er jeg da gået glip af noget :-) Jeg har så også fundet ud, af at jeg godt kan lide chilidressing. Jeg er ellers slet ikke til stærke ting, men i den ikke alt for kraftige udgave kan jeg godt lide det.
I det italienske køkken havde de en rigtig god rødbedesalat, og så var der også grønkålschips.

Selv om maden måske mest vil blive betegnet som “voksen-mad”, så kunne drengene også rigtig godt lide det. De var friske på at smage næsten det hele, så Kitzchen får helt sikkert vores alle fires anbefaling.

Gode spisesteder på Fyn

De tre “køkkener” – italian, american og asian med små lækre retter.  

Gode spisesteder på Fyn

De hyggelige træborde med stearinlys og krydderurter. Ret smart at bruge krydderurterne både som pynt og til at spise, synes jeg. 

Gode spisesteder på Fyn

Gode spisesteder på Fyn

Så fik jeg også smagt bao for først gang, og det bliver bestemt ikke den sidste. Ej hvor var det godt. Har du smagt bao?

Gode spisesteder på Fyn

Gode spisesteder på Fyn

Drengene fandt en lege-kasse på resturanten med gamle bip bip spil. Det var lige før, at vi ikke kom der fra igen. Faren var også ret optaget, som I kan se ;-)

Har du spist på nogen af de nævnte steder, og hvad synes du om dem?
Kom meget gerne med flere anbefalinger på gode spisesteder på Fyn. Skriv nederst på siden i kommentarfeltet.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Kommentarer

Gode spisesteder på Fyn — 4 kommentarer

    • Tak for tippet :-)

      Jeg tror, at vi så den da vi var der – men at der var lukket den dag.

  1. Jeg har drukket kaffe på Café Onkel, men ikke spist mad der. Stedet er meget charmerende :-)
    Jeg har spist på Storms Pakhus to gange, begge gange med stor tilfredshed.
    Og jeg er seriøs stor Bao fan. Man kan få nogle virkelig gode på Reffen i Kbh. og der er også mulighed for dem i Tivoli Food Hall (men de er ikke helt så lækre, som Reffens).
    Kh. Birgitte

    • Hej Birgitte

      Nå hvor hyggeligt, det er nemlig et lille fint sted :-)

      Vi var også meget tilfredse med Storms Pakhus. Mums nogen lækre burgere!

      Tak for tippet om bao buns og Reffen. Der har vi aldrig været, men det må vi helt sikkert prøve.

      Rigtig god weekend.

      Kh. Mie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.