Askimsbadet Sverige
Sverige, Udendørs aktiviteter

Gode badesteder i Göteborg

Askimsbadet Sverige

Den første uge af vores ferie var vi i Göteborg i Sverige. Vi havde læst og hørt så mange gode ting om Göteborg, blandt andet at der skulle være mange børnevenlige ture, og at det generelt bare var en rigtig børnevenlig by.
Der er også flere gode badesteder i Göteborg og omegn. Hyggelige og fine badesteder for hele familien.

Da vi var i Sverige, delte jeg mange små glimt fra ferien i story på Instagram, og jeg fik rigtig mange spørgsmål undervejs, imens vi var der. Jeg svarede selvfølgelig de af jer som spurgte, og så lovede jeg at uddybe i et indlæg på bloggen. Så det første indlæg om
Göteborg får I her.
Hvis I gerne vil gense mine stories fra Sverige, eller I ikke har set dem, kan I finde dem på min Instagram profil madling_dk. Der har jeg lavet et højdepunkt som hedder Sverige.

Hvis du har anbefalinger til flere gode badesteder i Göteborg eller omegn, så kom endelig med dem nederst i kommentarfeltet :-)

Læs også:
Slik og søde sager i Göteborg

Härlanda Tjärns Badplats

Det første sted vi kørte til for at bade var Härlanda Tjärns Badplats. En rigtig hyggelig lille oase med sandstrand, badesø og super børnevenligt område. Der lå også en lille kiosk hvor børnene fik en is, og så var der en legeplads. Godt nok mest beregnet til de helt små børn, men både William og Malte var alligevel begge der over.

Vandet i søen havde en fin temperatur, men det var lidt koldt, da der var skyer den dag. Det var drengene ligeglade med, de løb begge ud i vandet. Jeg tror kun, at vi så svenske børnefamilier, da vi var der. Så det var på ingen måde overrendt af turister, og der var heller ikke for mange mennesker.

Gode badesteder i Göteborg
Gode badesteder i Göteborg
Gode badesteder i Göteborg

Saltholmen

Fem minutters kørsel fra hvor vi boede lå der en havn og badested. Vi parkerede bilen på en nærtliggende parkeringsplads, og så gik vi resten af vejen. Der var stier et langt stykke, men hvis man gerne vil ud og se de virkelig smukke steder, så skal man altså ud på noget af en vandretur. Vi klatrede meget på sten og i krat, og det er bestemt ikke en tur, man skal tage, hvis man er dårligt gående eller har klapvogn med.
Det var meget varmt, den dag vi tog til Saltholmen, og vi var både svedige og tørstige, da vi endelig nåede op af de sidste store sten. Men hold nu op for en udsigt, der var virkelig smukt, og det var hele vandreturen værd, da vi kom op til toppen. Vi kunne se vand og natur på alle siderne, hvor vi kiggede hen.
Der var flere små hyggelige kroge med kæmpe sten, hvor folk lå to og to eller alene og solede sig. Der var også nogen som hoppede i vandet og fik sig en kølig dukkert. Det ville vi også have gjort, hvis ikke der var så dybt. Det var for dybt for børnene, og selv om William var på vej til at hoppe i, besluttede vi os for at finde et sted med noget lavere vand.

Saltholmen Sverige
Saltholmen - Göteborg

Saltholmen

Askimsbadet

Det sidste badested som vi fandt var det bedste af dem. Det var en lidt længere køretur men så lækkert et sted. Askimsbadet er et kæmpe område med lavvandet sandstrand og noget mere børnevenligt, finder man hvis næppe. Selv om der var mange mennesker, da vi var der var, var det på ingen måde for meget. Området er så stort så det var nemt at finde en plads til vores håndklæder og ting.
Drengene var henrykte og løb ud i vandet, og de ville slet ikke hjem igen.
Havde vi vidst, at der var så skønt, havde vi planlagt en halv eller hel dag der. Så kommer vi i nærheden af Göteborg igen en anden gang, så skal vi absolut ud og bade ved Askimsbadet.

Askimsbadet Göteborg

Askimsbadet

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar