Fuldkorns-pizzahorn med pepperoni

Fuldkorns-pizzahorn med pepperoni

Fuldkorns-pizzahorn med pepperoni er nemme og hurtige at lave selv!
Specielt hvis der bruges en færdigkøbt dej, eller dejen er lavet på forhånd og bare skal op af fryseren. Udover pizzadej har jeg kun brugt revet mozzarella, pepperoni og oregano til pizzahornene. Man kunne også have kommet en tomatsovs i, men det synes jeg egentlig ikke var nødvendigt til disse horn. De smagte rigtig godt, og William har allerede spurgt, om jeg ikke vil lave dem igen. Det vil jeg selvfølgelig gerne, for de er virkelig nemme lige at bakse sammen, og så skal de bare bages et kvarter i ovnen.

Fordi at William ikke er den store rugbrødsspiser, så kommer jeg tit andre former for brød i hans madpakke. Han har næsten altid en rugbrødsmad med, men jeg ved, at den kun bliver spist, hvis det er noget af hans yndlingspålæg som er på. Vi har prøvet mange varianter af rugbrød, men ingen af dem har været et stort hit. Så derfor får William ofte pølsehorn, pizzahorn, pizzaboller, hjemmebagte boller osv. med sammen med de øvrige ting i madpakken. Grøntsager og frugt har aldrig været et problem, det spiser han glædeligt og næsten altid som det første.
I linket her under kan du se flere opskrifter og få ideer til madpakker.

Mere inspiration til børnenes madpakker se her: madpakker.

Fuldkorns-pizzahorn med pepperoni

Opskrift på fuldkorns-pizzahorn med pepperoni

280 g færdigkøbt fuldkorns-pizzadej eller du kan lave den selv – nem pizzzadej
med rugmel

100-120 g revet mozzarella
Pepperoni
Oregano

Mælk til at pensle med

Fremgangsmåde

Kom en smule mel ud på køkkenbordet og rul dejen ud til en cirkel.
Kom osten ud over dejen og derefter skiver af pepperoni.
Drys med oregano og skær dejen ud i 8 stykker.

Lav en lille kant (et buk) i den brede ende af dejen, så der er noget at holde på.
Rul dejen sammen til otte horn. Læg pizzahornene på en plade med bagepapir og pensl dem med mælk inden de bages i ovnen.

Bagetid: 15 minutter ved 200° varmluft i midten af ovnen.

Mængde

8 fuldkorns-pizzahorn med pepperoni

Følg Madling.dk på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.