Frokostbord til børnefødselsdag
Børnefødselsdage, Frokost

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

I sidste uge havde vi inviteret Maltes børnehave hjem til os for at fejre fødselsdag. Det var så også den sidste børnefødselsdag i denne omgang. Nu er Malte blevet fejret på selve dagen, hvor vi var ude at spise, i sin børnehaven, da vi havde vores familie på besøg og igen da børnehaven kom hjem til os. Det har været utrolig hyggeligt med alle fødselsdagene, men det har selvfølgelig også taget en del tid at planlægge og lave maden. Men både vi og Malte har nydt at have besøg, og det har været dejligt at se min søde mus så glad.

Da børnehaven var her, havde jeg dækket op i Minions-stil med orange tallerkener og kopper og Minions servietter. Til at starte med sagde Malte, at han ønskede sig en Spiderman-fest, så en fodbold-fest men det endte med Minions. Vi turde ikke dække op udenfor, da vejrudsigten både havde vist regn og solskin. Men det endte faktisk med at vejret blev solrigt og ret varmt.

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Frokostbord til børnefødselsdag

Vi startede ud med leg i haven, og efter noget tid ville børnene ind. Så blev der leget på Maltes og Williams værelser, i kontoret og i stuen. Sådan lidt over det hele ;-)
Imens gjorde jeg frokosten klar i køkkenet, og der fik jeg hjælp på skift af Søren og en af pædagogerne. Jeg havde haft lidt svært ved at finde på noget helt vildt spændende mad, så det blev til et frokostbord med rugbrød, hjemmebagte boller og blandet pålæg.

Der blev spist godt af maden, og børnene sad længe og faktisk også stille ved bordene. Det er nogle meget dygtige børn, der går i den børnehave ;-) Efter frokosten delte Malte is ud, og så gik vi i haven igen. Her havde Søren arrangeret en lille skattejagt, og da posterne var fundet, var der en slikpose til alle børnene. Så sad de der i græsset og hyggede sig med guf i det dejlige solskinsvejr.

Timerne gik hurtigt og ved 13 tiden skulle børnehaven tilbage til institutionen. Vi stod sammen med Malte på fortorvet og vinkede farvel til dem alle sammen. Malte var glad – men også træt efter flere timers besøg og leg ♥

Frokostbord til børnefødselsdag

Rugbrød
Boller med italiensk hvedemel
Drengenes favorit øko spegepølse
Leverpostej og bacon
Kogte æg
Børne-spyd med pølser og grønt
Smøreost
Skoleagurker, cherrytomater og pølser
Små fiskefrikadeller
Snack-kopper med agurk, gulerod, peberfrugt og ærter
Danske jordbær
Vandmelon

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar