Franske ærter
Aftensmad

Franske ærter

Franske ærter

Opskrift på franske ærter med bacon, ærter og løg.

Nogen gange kan det være rart med lidt fornyelse af tilbehøret til aftensmaden.
Det behøver ikke at være besværligt eller kræve mange ingredienser, og det gør franske ærter absolut heller ikke. Faktisk behøver du bare tre ingredienser. Frosne ærter, løg og bacon i tern. I den originale opskrift bruger man vistnok perleløg, men jeg plejer at bruge almindelig løg eller rødløg i tern, når jeg laver det.

Vi fik de franske ærter som tilbehør til en bøf sammen med en salat af romaine salat, røde vindruer og dressing. Nemt, sundt og hurtig hverdagsmad som kunne laves i en fart.

Prøv også at blande de bacon, løg og ærter sammen med kogt båndspaghetti, så har du en nem pastaret på ingen tid. De franske ærter kan også bruges som fyld i tarteletter sammen med en hvid sovs i stedet for kylling med asparges.

Franske ærter

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 250 g frosne ærter
  • 1 stort almindelig løg eller rødløg
  • 200 g bacon i tern

Sådan gør du

  • Skær løget ud i små tern og svits det sammen med baconen på en stor pande.
    Hæld herefter ærterne ud på panden og bland det godt rundt. Lad det stege et par minutter og så er de franske ærter færdige.
Franske ærter
Franske ærter

Perleløg.

Jeg har lavet opskriften med almindelig løg men der kan også bruges perleløg. Perleløg kan købes på glas eller frost i de fleste større supermarkeder.

Perleløg kan også laves som glaserede perleløg hvor løgene vendes på en pande i sukker og smør. Så får løgene et lag af sød karamel og det smager rigtig godt som tilbehør til mange vinterretter.

Franske ærter kan for eksempel spises som tilbehør til gryderetter, krebinetter (karbonader), wienersnitzel eller som her en oksebøf.

Prøv også denne opskrift på tarteletter med kogt kylling. En skøn opskrift på tarteletter med hvid sovs, frosne ærter, kogt kylling og små gulerødder i tern. En dejlig mormoret som er et hit i mange danske hjem – både som forret og hovedret.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Louise 22. august 2014 at 17:10

    Tip:
    – franske ærter er med perleløg ;) Det er en del af menuen på min arbejdsplads på Skydepavillionen i Aalborg. Det er bare SÅ lækkert! :)
    Btw.: vidunderlig inspirerende blog, du har :)

  • Svar Mie 22. august 2014 at 18:26

    Mange tak Louise.
    Det kan være, at jeg må prøve det med perleløg næste gang ;-)

    Rigtig god weekend.

  • Skriv din kommentar