Flæskesteg på gasgrill
Aftensmad

Flæskesteg på gasgrill

Flæskesteg på gasgrill

Flæskesteg på gasgrill – sådan laver du en kamsteg på grill.

Opskrift på en rigtig god flæskesteg på gasgrill. Kødet bliver mørt og lækker og med knasende sprøde svær. Flæskestegen kan spises til julemaden, bruges i en hjemmelavet flæskestegsandwich eller spises til en middag sammen med familie og venner.

Hold da op det er blevet efterår i dag! Det regner og blæser og er meget gråt. Grenene på træerne i vores have rusker fra side til side, imens bladene falder af. På sådan en våd og kold mandag får jeg lyst til at tænde stearinlys og putte mig i et tæppe :-) Det må jeg gøre i eftermiddag, når drengene er hentet fra børnehave og skole. Så tror jeg vi skal hygge med film, tæpper og kakako. Vi har været i gang med at se Snøvsen i weekenden, så den kan vi meget passende se resten af.

Flæskesteg på gasgrill

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1,4 kg flæskesteg
  • Groft salt
  • Fint salt
  • Laurbærblade
  • Peberkorn
  • 6-7 dl vand

Andet:

  • 2 store foliebakker egnet til grill
  • Stegetermometer

Sådan gør du

  • Det er vigtigt at bruge en flæskesteg af god kvalitet, og den skal være så lige så mulig for at få det bedste resultat. Det vil sige, at den skal være tæt på lige høj i begge ender, så er det nemlig meget nemmere at tilpasse stegetiden.
    Jeg har brugt en Antonius krogmodnet flæskesteg. Dette er ikke ment som reklame men blot til info, så I ved hvilken steg der er brugt.
    Skær sværene efter
    Hvis det er nødvendigt, skal du starte med at skære efter i rillerne i stegen. Du må ikke skære ned i kødet for så løber smag og kødsaft ud af kødet. Men skær ned til kødet så sværene adskilles let.
    Salt stegen
    Kom groft salt ned i alle rillerne og på toppen af stegen. Jeg plejer også altid at salte efter med en smule fint salt, så der både bruges groft og fint.
    Varm grillen op
    Varm grillen op til 250 grader. Vi har fire brændere på vores gasgrill og jeg tænder tre af dem.
    Sæt en stor foliebakken under risten på grillen. Løft med grillredskaber. Foliebakken skal bruges til kødsaften som giver en god sovs. Hæld vand og laurbærblade og peberkorn i foliebakken. Den brænder som skal være slukket, er der hvor foliebakken står. Om muligt gerne i midten af grillen, så varmen fordeler sig godt.
    Når grillen er varmet helt op til 250 grader lægges flæskestegen på grillen. Den skal ligge på risten med foliebakken under (der hvor der ingen brænder er tændt). Stegen skal ligge med sværene op.
    Ret stegen
    Hvis stegen ikke er helt lige kan du komme en kugle stanniol ind under stegen, så den retter sig op.
    Den første stegetid - til sprøde svær
    Luk låget på grillen - men hold ofte øje med stegen. Når sværene er blevet helt sprøde skal temperaturen på grillen sættes ned. På vores grill tog det 30 minutter til sværene var sprøde. Stegetiden afhænger af størrelsen på stegen, hvilken steg der bruges og gasgrillen.
    Stegetermometer
    Sæt et stegetermometer i midten af stegen. Den kan enten sættes oppe fra eller i siden. Det skal helst ikke sættes i fra enden - for så får alle stykkerne af kød et "hul mærke".
    Grillen skrues ned til 150 grader og låget lukkes.
    Når kernetemperaturen på stegen er nået 65-66 grader slukkes grillen. Det er vigtigt at holde meget øje med temperaturen, da stegen hverken må få for lidt eller for meget. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes, hurtigt at stegen bliver for tør ved 67-68 grader og der over.
    Hviletid
    Løft forsigtigt den varme steg over i en foliebakke og lad den ligge og hvile i 15-20 minutter (eller lidt mere). Spring ikke hviletiden over - stegen skal have lov at "sætte sig og trække saft".
    Væde til sovsen
    Hæld væden fra foliebakken som stege står i + foliebakken fra grillen. Hæld det igennem en lille sigte og ned i en gryde. Væden kan bruges til en rigtig godt sovs til stegen.
    Skær stegen
    Læg stegen på et skærebræt og skær den ud (uden af fjerne sværene) med en skarp kniv.
kamsteg på grill
Flæskesteg opskrift
gasgrillen

Stegetid på flæskesteg.

I weekenden fik vi ret god aftensmad. Jeg havde lavet grillstegt flæskesteg og stegen blev så god. Da Søren ønskede sig en gasgrill til sin fødselsdag, tænkte jeg, nå ja… det er vel sådan en typisk mandeting at ønske sig, men vi har jo allerede en grill. Jeg må tilstå, at jeg er blev ret glad for den gasgrill. Det er så nemt, at man kan tænde den på et øjeblik, og så er der varme med det samme. Det behøver ikke at blive planlagt på samme måde som før, når der skal grilles. Derudover synes jeg også, at det er sjovt at prøve at lave en masse forskelligt på grillen, og nogle mener jo, at man kan lave alt på en grill ;-)

Kamsteg på grill kan man i alt fald godt lave, og det smager super godt! Stegetiden afhænger af størrelsen på stegen, hvilken steg der bruges og gasgrillen.

Steg

Flæskesteg på grill og kernetemperatur.

Når jeg laver flæskesteg på vores gasgrill, går jeg efter en kernetemperatur på 65-66 grader. Det er vigtigt at stegen ikke får for lidt, men lige så vigtigt, at den ikke får for længe. Det er så kedeligt med en tør steg, hvor kødet har fået alt for længe.

Efter flæskestegen er taget af grillen, skal den have lov at hvile. Det er vigtigt at dette trin ikke springes over, da det er med til at få mørt og lækkert kød. Mere om det kan du læse om i selve opskriften.

Prøv også: Flæskestegssandwich eller denne flæskestegssandwich med rosmarin-bolle.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Susanne 3. oktober 2016 at 12:14

    Man kan også grille en flæskesteg ved at lade den roterer, det bliver også rigtig lækkert.

    • Svar Mie 3. oktober 2016 at 12:22

      Hej Susanne

      Det havde jeg slet ikke tænkt på – men god idé :-)
      Vi har faktisk sådan en “dreje dims”, (jeg kan ikke lige huske, hvad den kaldes,) som jeg havde tænkt mig at lave kylling på.

      Næste gang må vi lave stegen på denne måde. Tak for tippet.

      Hilsner fra Mie

  • Svar trylle 5. april 2020 at 19:03

    Det ser bare ikke så godt ud med hul hele vejen i gennen stegen Og det hedder et rotesseri Jeg bruger det kun til fjerkræ

    • Svar Mie 8. april 2020 at 21:24

      Nej det kan du have ret i, men det kan man nok se bort fra. Hvis man ønsker en grillet steg som smager godt. Jeg har dog ikke prøvet det, da vi ikke har anvendt vores rotisseri endnu. Men det må snart være på tide :-)

    Skriv din kommentar