Fedtfattig karrydressing
Dip og dressing

Fedtfattig karrydressing

Fedtfattig karrydressing

Fedtfattig karrydressing – en nem dressing med karry.

En fedtfattig karrydressing lavet på cremefraiche 8%. Hjemmerørt og med ganske få ingredienser. Der er tilsat en halv teske sukker i dressingen, men det kan godt undlades eller erstattes med sødemiddel i stedet.

Hvis du synes, at dressigen med karry bliver for tynd, kan der i stedet anvendes en creme fraiche med et højere fedtindhold, eller du kan blande en 9% og 18% creme fraiche. Jeg synes, at dressingen har en fin konsistens til fx pitabrød og salater, men hvis den skal bruges som dip, ville jeg gøre den tykkere. Jeg er sikker på, at det også kunne smage godt med grøntsagsstave og karrydressing som dip.

Du kan bruge karrydressingen til en god salat, bagt kartoffel, i pitabrød, sandwich eller i en hjemmelavet burger. 
Her er karrydressingen brugt i en grov kyllingeburger med rødløg og tomater. Til en low carb frokost med røræg og salat og til bagt kartoffel med tilbehør.

Hvad plejer du at bruge karrydressing til? Kom gerne med flere ideer i kommentarfeltet nederst i opskriften. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig også velkommen til at skrive.

Fedtfattig karrydressing

Fedtfattig karrydressing

Antal 250 ml

Ingredienser
 

  • 250 ml creme fraiche 9%
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 tsk. citronsaft
  • Karry
  • 0,5 tsk. sukker eller sødemiddel

Sådan gør du
 

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med karry. Stil karrydressingen på køl til den skal anvendes.
Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar