En pitabrød dej 5 muligheder
Brød og boller

En pitabrød dej 5 muligheder

En pitabrød dej 5 muligheder
For et par måneder siden fik jeg lavet en rigtig god dej til pitabrød.
Opskriften er enkel. Dejen er nem at røre sammen og arbejde med, og den klistrer ikke, når den skal formes. Resultatet er blevet godt hver gang, og jeg har derfor også brugt opskriften, når jeg har bagt andet end lige pitabrød.

En pitabrød dej 5 muligheder

Jeg har valgt at kalde dette indlæg for “en pitabrød dej 5 muligheder” netop fordi dejen giver flere anvendelses muligheder. Den oprindelig opskrift er pitabrød med sesam, herefter brugte jeg opskriften en aften hvor jeg lavede børnemad. En rigtig børne menu bestående af små pastaer med pølser og ærter, grøntsager, blåbær og pølsehorn.

Jeg har også brugt dejen til pølse muffins, som vi fik til morgenmad og til pitabrød med ølandshvedemel. Her blev den almindelige hvedemel udskiftet med økologisk ølandshvedemel, som vi havde købt på høstmarked.

I dag dag har jeg igen anvendt samme opskrift, men denne gang lavede jeg boller med landhvedemel ud af dejen. Samme ingredienser men en udskiftning af melet til Amo økologisk landhvedemel.

Jeg ved at flere i min familie har bagt pitabrød efter denne opskrift. Det glæder mig rigtig meget, når jeg hører at andre bruger mine opskrifter, og så er det selvfølgelig super rart med positive tilbagemeldinger.

Fik du også lyst til at bage efter at have læst dette indlæg, og hvordan anvendte du dejen?

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar