En lege-kuffert til ferien
Hobby og DIY, Rejsetips

En lege-kuffert til ferien

En lege-kuffert til ferien

Kender du det med, at der bliver spurgt fra bagsædet, “hvornår er vi der” efter blot 10 minutters kørsel? Mine børn er ikke glade for at køre langt eller at flyve for den sags skyld, og det sker da heller ikke så tit, at vi kører lange strækninger. Ofte ser William og Malte film, når vi kører, og det plejer at gå okey.
Lige om snart starter vores ferie, og så kører vi i sommerhus, som vi har lejet. Jeg glæder mig til afslapning, lange gåture og familietid, og så glæder jeg mig til at give drengene de her legekufferter til ferien, som jeg netop er blevet færdig med ♥

Som barn rejste jeg hver sommer på ferie med min bror og vores forældre. Vi kørte på bilferie med campingvogn eller telt, og vi har besøgt mange lande. Vi kørte til flere destinationer, inden vi nåede rejsemålet, og selv om vi havde flere pauser og overnatninger undervejs, så var der også mange timer, hvor vi bare kørte og kørte. Jeg elskede at komme på ferie med min familie og følte mig glad og heldig over, at vi kunne rejse og være sammen i mange uger af sommerferien.

En af de ting som jeg husker, at jeg specielt glædede mig til, var den lege-kuffert som min mor lavede til mig hver sommer. Det var en kuffert fyldt med små overraskeler og legesager, som jeg kunne underholde mig med på bagsædet. Det var blandt andet påklædningsdukker, kryds og tværs opgaver, malebøger, små læsebøger, farver og meget andet.

Når vi tager i sommerhus, skal vi køre i et par timer. Det er godt nok ikke så længe, men jeg tænker alligevel, at det vil være godt med noget underholdning i bilen. Jeg har købt en kuffert til William og Malte, som jeg har fyldt med små ting, som enten kan bruge i bilen eller i sommerhuset. Der er blandt andet en lille gummibåd, påklædningsdukker med klistermærker, tusher, en find 5 fejl bog, kildevand, sæbebobler, søde sager og en robot-hånd. William har haft en robot-hånd, og den legede han med i haven i lang lang tid. Jeg har lidt svært ved at se, at den skulle være så sjov, men det synes drengene ;-)

En lege-kuffert til ferien

En lege-kuffert til ferien

En lege-kuffert til ferien

Kufferterne og indholdet er fuldstændig ens. Jeg overvejede et par gange at købe noget forskelligt til dem, men så tror jeg, at vi vil komme til at høre følgende, “hvorfor har jeg ikke fået…”. Så det nemmeste er at holde lege-kufferterne ens :-)

Hvis du kan bruge ideen om en lege-kuffert til ferien, er du velkommen til at låne den.
Og mangler du at få styr på alt det der skal pakkes til familien, linker jeg her til min pakkeliste til ferien.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar