lommepenge app
Familieliv

En god lommepenge app

lommepenge app

En god lommepenge app – en opsparing app til børn.

Vi har on and off kørt med lommepenge herhjemme. Det har ikke fungeret særligt godt, og derfor har vi flere gange droppet det. Vi har prøvet med en håndskrevet liste som børnene krydsede af på, og vi har også prøvet flere lommepenge app.

De apps som vi tidligere har prøvet har ikke været særlig gode eller fungeret for os. Jeg kan selvfølgelig ikke kun give appen skylden, det har nok lige så meget været manglede motivation hos drengene. Men nu har de nået den alder hvor de begge har efterspurgt lommepenge, og vi synes, at det er en god læring at give dem. De får en større forståelse for penge, og at man ikke bare kan få uden at man – også har ydet noget. Samtidig er det også en god øvelse at lære, at det tager tid at spare op, til det som man ønsker sig allermest. Særligt den sidste del er svær for Malte. Han er 8 år – ikke så tålmodig og synes at det tager lang tid at spare pengene op.

app - lommepenge
En god lommepenge app

Appen som vi bruger hedder “Mine Penge”, og den er lavet af Handelsbanken. Vi er ikke kunder hos Handelsbanken, og det er ikke reklame. Det er en anbefaling til jer, da vi synes, at det er en rigtig god app.

Mine penge appen er delt op i en forældre og barn/børn del. Fra min side af kan jeg fra min telefon oprette opgaver til børnene, godkende opgaver, se hvor mange penge børnene har samt hæve og indsætte penge.
Både William og Malte har fået lov til at have et lille lån, som de så har betalt af på, fordi der var ting, som de ønskede sig rigtig meget.
Men hensigten er (og sådan som vi bruger det nu), at de skal spare op. Fra deres side af kan de fra deres iPad se deres opgaver og sende opgaverne til godkendelse hos mig. De kan også se hvor mange penge, de har opsparet, og hvor mange de mangler. De kan indsætte et billede og beløb, af det de ønsker sig, og så er der en cirkel rundt om billedet, som viser hvor langt de er “fra målet”.Vi synes, at det er en god og brugervenlig app som fungerer godt.




William og Malte har forskellige opgaver tilpasset deres alder. Nogen af opgaverne prøver vi af og fungerer det ikke, udskiftes de med andre. Opgaverne giver ikke samme beløb men samlet har børnene mulighed for at optjene det samme.
Opgaverne skal ikke laves – laves de ikke får de ingen penge. Det kører rigtig godt og motiverer dem til at spare op.

Her er et par af Williams opgaver (han er 11 år):
– Skifte marsvin
– Skifte sengetøj
– Rydde op på sit værelse
– Fylde / tømme opvaskemaskine
– Støvsuge
– Vaske gulve

Her er et par af Maltes opgaver (han er 8 år):
– Skifte sengetøj
– Støvsuge
– Rydde legetøj op i stuen
– Tage af bordet efter maden
– Tørret bordet af efter maden
– Gå ud med skraldet

Får jeres barn/børn lommepenge, og hvordan gør i hjemme ved jer?
Del din kommentar nederst på siden i kommentarfeltet :-)

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Karina 9. april 2021 at 20:48

    Hej vil gerne høre hvordan det virker. For flere lommepenge apps kræver man er medlem af banken og får kort gennem dem for at bruge appe, vi leder efter en app som man kan bruge sit eget i forvejen kort.

    • Svar Mie 9. april 2021 at 22:50

      Der er ikke tilknyttet et kort til appen. Der er en liste med opgaver som man kan oprette for hvert barn, og så kan den voksne fra sin telefon godkende og fjerne beløb. Hos os fungerer det stadig super godt :-)

  • Svar Line 14. maj 2021 at 13:53

    Jeg forstår ikke helt… Hvordan får barnet de opsparet penge udbetalt? Det gentages flere gange på hjemmesiden, at det er fiktivt.

    • Svar Mie 15. maj 2021 at 21:27

      Hej Line
      Der er ikke tilknyttet et bankkort til appen. Men man kan jo selv give barnet pengene kontant eller sætte dem ind på et kort.
      Vi bruger appen til opgaver samt se, hvor mange penge børnene har opsparet.
      Vh. Mie

    Skriv din kommentar