De bedste boller med gulerødder
Brød og boller

De bedste boller med gulerødder

De bedste boller med gulerødder

Opskrift på gulerodsboller – store bløde boller med gulerødder.

I går formiddag imens drengene sad og tegnede ved spisebordet, gik jeg i køkkenet for at bage gulerodsboller. Jeg havde bredt en stor hvid papirsdug ud på bordet, som drengene kunne tegne på. Det havde de set i et program på Ramasjang, og både William og Malte ville tegne store sørøverskibe. Vi har et åbent køkken ud til stuen. Det er rart, for så kan jeg se børnene, imens jeg bager eller laver mad, og jeg behøver ikke at forlade det, som jeg er i gang med, hvis de vil fortælle mig noget.

Bollerne her i opskriften, de bedste boller med gulerødder kommer af denne opskrift. Det er boller, som jeg har bagt rigtig mange gange og som er nemme at variere. De fleste typer mel kan bruges, så det er også en god opskrift, hvis man har små rester af mel i køkkenskabet. Til disse boller med gulerødder har jeg brugt en blanding af hvedemel, rugmel og havregryn. Gulerodsbollerne skal hæve af to omgange, og jeg plejer at lave dem temmelig store. Så kan de både bruges til morgenmad eller til en sandwich i Williams madpakke.

Der bliver 18 bløde boller ud af opskriften, og de kan godt fryses. Lad bollerne afkøle på en rist efter bagning og kom dem i en frysepose med clips på, hvis de skal gemmes eller i fryseren.

Gulerodsboller

Bløde gulerodsboller

De bedste boller med gulerødder

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 2 pakker gær
  • 6 dl vand
  • 30 g sukker
  • 1 dl olie
  • 2 tsk. groft salt
  • 4-5 gulerødder (215 g revet gulerødder)
  • Mel fx. hvedemel, fuldkornsmel, durummel, pizzamel, rugmel, havregryn

Sådan gør du

  • Gæren røres ud i det lunkne vand. Tilsæt sukker, salt og olie. Skræl og riv gulerødderne på et rivejern og kom dem ned i skålen. Hæld langsomt mel og eventuelt havregryn i skålen og rør dejen grundigt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at ælte dejen.
    Når dejen har en god ensartet konsistens, er den klar til at hæve. Den skal hverken være for fast eller tør og heller ikke grødet og klistret.
    Dejen sættes til hævning i 45 minutter. Form 18 store boller og læg dem på to plader med bagepapir. Herefter skal de efterhæve i 20-25 minutter inden de kommes i ovnen.
    Bagetid: 10-15 min. ved 225 grader varmluft.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Katja 25. januar 2016 at 11:49

    Ser lækre ud ?
    Dem må jeg prøve Idag !

    • Svar Mie 25. januar 2016 at 11:51

      Tak og rigtig god bagning :-)

  • Svar Charlotte 14. juni 2017 at 19:00

    Hvor meget mel??

    • Svar Mie 17. juni 2017 at 13:41

      Jeg måler ikke op med disse boller men tilsætter mel til dejen er ensartet og blød. Læs nærmere beskrivelse under fremgangsmåde :-)

    Skriv din kommentar