cookies med daim
Kage og dessert

Daim cookies

cookies med daim

Nem opskrift på de lækreste Daim cookies.

Jeg har bagt flere varianter af cookies, men de her Daim cookies er altså nogen af mine yndlings cookies. De er så nemme at lave, og så smager de bare virkelig godt. De får en sprød kant, en lidt blød midte og lækker knas fra Daim chokoladen.

Der bliver 18 pænt store cookies med daim ud af opskriften. Hvis du gerne vil have dem nogenlunde lige store, kan du vejen dejen. Det fortæller jeg mere om i opskriften længere nede i teksten.

Se inspiration til flere slags cookies under opskriften.
daim cookies

Daim cookies

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 knivspids fint salt
  • 185 g hvedemel
  • 224 g Daim (4 pakker dobbelt Daim)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft).
    Kom smør, farin og sukker ned i en skål og pisk det godt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine. Der kan også bruges en elpisker.
    Tilsæt ægget og pisk igen.
    Kom bagepulver, vaniljesukker, salt og halvdelen af melet ned i skålen og piske det sammen. Hæld den anden halvdel mel ned i skål og pisk igen. Dejen skal piskes til den har samlet sig og til den klistrer.
    Hak Daim-chokoladen ud i en blanding af grove tern og små stykker og hæld dem ned i skålen. Rør dem ud i dejen med en ske.
    Kom bagepapir på to bageplader så de står klar.
    Form 18 runde kugler ud af dejen. Hvis du gerne vil have dine cookies lige store, kan du vejen dejen af. Hver kugle dej skal veje cirka 43 gram.
    Kuglerne må ikke stå for tæt op af hinanden på bageplade. Der skal være god plads til at dejen kan flade ud.
    Bag kagerne i midten af ovnen - en plade af gangen i 13-14 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen.
    Kagerne skal være lyse med en lille lysebrun kant og bund. Så bliver de allerbedst.
    Lad kagerne køle af på bagepladen inden de flyttes.
cookie opskrift
daim småkager

Min bedste cookie opskrift.

De her daim småkager er absolut på min liste over mine yndlings cookies, men jeg er også ret vild med cookies med mørk chokolade. Men faktisk kan de her cookies også laves med marcipan påskeæg eller m&m chokolader. Der kan også tilsættes nødder eller bruges mælkechokolade eller helt hvid chokolade.

Se flere daim opskrifter her – kage og dessert.

Cookies til fødselsdag.

Mine børn har flere gange delt cookies ud i skolen, når de har haft fødselsdag. Så bager jeg kagerne om aftenen, kommer dem i en lille bradepande med låg, og så er de lige til at tage med og dele ud. Jeg fik 18 Daim cookies ud af opskriften, men de kan godt laves lidt mindre, så der bliver flere.

Jeg har trillet dejen til kugler og vejet dem af, så småkagerne blev næsten lige store. Det behøver man selvfølgelig ikke at gøre, men det ser nu fint ud, når de har samme størrelse, og så er det også lettere at fordele dem på bagepladerne. Det er vigtigt, at der er godt med plads i mellem, så de ikke flyder sammen.

Opbevaring af daim cookies.

Lad kagerne køle af et par minutter inden de løftes over på en rist. Her skal de køle helt af inden de kommes i en beholder med låg. Jeg lagde madpakkepapir imellem kagerne, da daim’en godt kan klistre lidt.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar