linse opskrift
Aftensmad

Dahl med røde linser

linse opskrift

En skøn opskrift på dahl med røde linser og kogte ris til. Retten er toppet med frisk rødkål, små tomater, agurk, bredbladet persille, creme fraiche og hjemmelavede saltmandler.
En rigtig lækker ret som smager dejligt og som luner her i vinterkulden.

Jeg gør mig ikke så meget i vegetariske retter, men lige dahl, kan jeg rigtig godt lide. Jeg kan faktisk også mægtig godt lide andre typer af linser og bønner, så det er noget vi får med jævne mellemrum.

Dahl opskrift.

I min dahl opskrift har jeg tilsat både karry, spidskommen, chiliflager, gurkemeje, kardemomme og hvidløg. Det lyder nok af temmelig mange krydderier, men det er brugt i moderate mængder, så retten ikke bliver for stærk. Hvis du synes om stærk mad, kan du bruge ekstra godt med chiliflager, spidskommen og hvidløg.

Opskriften er beregnet til cirka 6 personer, og har du rester kan de godt genopvarmes dagen efter. Hvis du gerne vil lave en lidt mindre position, kan du justere på “antal” feltet i opskriften.

Læs også: Pastaret med oksekød og linser.

Dahl med røde linser

Antal 6 personer

Ingredienser

Dahl

  • 1 tsk. karry
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 0,5 tsk.  chiliflager
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 knivspids kardemomme
  • 2 fed hvidløg
  • Olie
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 200 g røde linser
  • 6 dl vand

Tilbehør

  • 2 poser kogte ris
  • Snittet rødkål
  • 0,5 Agurk
  • 12 cherrytomater
  • Bredbladet persille
  • Creme fraiche
  • Saltmandler

Sådan gør du

  • Lav saltmandlerne - eventuelt dagen (dage) inden så de er klar til retten.
    Kom karry, spidskommen, chiliflager, gurkemeje, kardemomme og presset hvidløg ned i en lille skål.
    Hæld lidt olie ud på en varm sauterpande eller gryde og hæld alle krydderierne fra skålen ud på panden og svits dem ganske kort. Krydderierne må ikke brænde på, og de skal vendes rundt på panden. Det giver den mest fantastiske duft og smag til retten.
    Tilsæt efterfølgende de hakkede tomater, bouillon og salt. Kom linserne og vandet ned i gryden og lad det simre i 30 minutter til linserne er møre. Rør i retten undervejs og smag den til inden servering.
    Imens linserne står og simrer koges risene og grøntsagerne skylles og snittes så de er klar.
    Anret linserne i halvdelen af skålen og ris i den anden side. Top med grøntsagerne, creme fraiche og saltmandlerne.
daal opskrift
dahl med røde linser

Dahl eller dhal med røde linser og krydderier.

Dhal (dahl eller daal) er en indisk ret med linser, bønner eller kikærter som koges bløde og tilsættes en masse forskellige krydderier. Det kan være krydderier som ingefær, koriander, spidskommen, karry og flere andre. Krydderierne giver retten masser af smag og varme og ved siden af kan der serveres kogte ris eller brød til. Det kan for eksempel være disse pandebrød som laves af en dej med gær, vand, salt olie og hvedemel.

Dahl kan også laves med kikærter eller en blanding af kikærter og linser. Det tror jeg, at jeg må prøve næste gang, jeg skal lave indisk dahl.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar