Dadler med bacon
Snack og sødt

Dadler med bacon

Dadler med bacon

Dadler med bacon – en opskrift på dadler i svøb.

Dadler med bacon er altid et must, når vi får tapas. Det er så nemt at lave, og så smager det noget så lækkert. Kombinationen af det søde og salte er helt perfekt og minder i smagen om bananer med bacon som vi altid laver til Raclette.
Dadler med bacon kan også bruges til brunch, fødselsdag, som en lille velkomstsnack når man får gæster eller til nytårsaften.

Inden dadlerne kommer i ovnen skal der rulles bacon omkring. Jeg plejer at klippe bacon-stykkerne over i halve, så der kommer et halvt stykke bacon om hver dadel.

Der kan både bruges friske dadler og tørrede dadler til at lave dadler i svøb. Jeg bruger ofte de soltørrede dadler fra Urtekram. De er tilpas store og uden sten. Hvis du bruger dadler med sten, skal de tages ud af dadlerne, inden der kommes bacon omkring.

Server dadlerne varme eventuelt med en lille tandstik i eller med små gafler til.
Når vi får gæster, plejer jeg at gøre dem klar i et fad og stille dem på køl. Så er de lige til at stille i ovnen, lige inden gæsterne kommer. Jeg synes ikke, at dadlerne egner sig til at blive genopvarmet eller at blive spist kolde. De må gerne lige stå et par minutter, når de er kommet ud af ovnen. Men de smager bestemt bedst, når de er varme eller lune.

Se eksempler på bacon-svøbte dadler her:
Tapas for 2 – en hyggelige hjemmedate for to med små tapasretter.
Sommer tapas – vi havde gæster på besøg til hygge og mad i haven.

Kigger du med på Facebook?
Her deler jeg hver dag opskrifter med inspiration til aftesmaden, madpakker, bagning eller søde sager. Når der er nye opskrifter eller andre indlæg på bloggen, bliver de naturligvis også delt.
>> Følg min Facebook profil her.

Dadler i svøb

Dadler med bacon

Antal 14 stk.

Ingredienser

  • 14 dadler (uden sten)
  • 7 stykker bacon

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
    Klip eller skær baconen over i halve stykker.
    *Bruger du dadler med sten skal stenene tages ud først. Læs eventuelt mere oppe i teksten.
    Rul et halvt stykke bacon rundt om hver dadel og læg dem i et lille ovnfast fad.
    Sæt dadlerne i midten af en forvarmet ovn i 15-18 minutter til baconen er sprød.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg meget gerne med på min Facebook og Instagram profil også. 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar