Dadelkuler
Snack og sødt

Dadelkugler

Dadelkuler

En nem og god opskrift på dadelkugler.

Sunde dadelkugler med mandler og chokolade som trilles til kugler og vendes i kokos og kakao. Du kan også vende kuglerne i smeltet mørk chokolade eller hakkede nødder. Dadelkuglerne kan spises som en sundere snack, når der skal aften-hygges, bruges i madpakken som en lille overraskelse eller serveres til jul.

Jeg har flere forskellige opskrifter på dadelkugler på bloggen. De er så nemme at lave, og så er det en god og sundere lille snack at have, når man får lyst til lidt sødt. Jeg bruger altid chokolade med et højt kakaoindhold til mine dadelkugler. En chokolade med et lavere kakaoindhold kan også sagtens anvende,s men hvis du gerne vil minimere indholdet af sukker, kan du med fordel bruge en 70-75% chokolade.

Dadelkuglerne her har jeg lavet sammen med Malte. Han kan rigtig godt lide dem, og han kom nærmest stormende mod køkkenet da han så, at jeg hældte kakao og kokosmel op i skåle. Malte var med til at forme kuglerne og efterfølgende trille dem. Jeg tænker, at han skal et par stykker med i madpakken i morgen. Så er der en lille lækker og sundere dessert, som han kan spise efter rugbrødsmadderne.

Dadelkuglerne skal opbevares i en bøtte med låg og helst i køleskabet. Så holder de sig bedst, og de smager også allerbedst, når de er helt kolde, synes jeg.

Se flere gode og nemme opskrifter på dadelkugler her:
Daddelkugler med appelsin og kakao
Dadelkugler med kakao
Dadelkugler med lakrids

Kigger du med på Facebook?
Her deler jeg hver dag opskrifter med inspiration til aftesmaden, madpakker, bagning eller søde sager. Når der er nye opskrifter eller andre indlæg på bloggen, bliver de naturligvis også delt.
>> Følg min Facebook profil her.

Snackugler
Sunde dadelkugler
Sunde snacks

Dadelkugler

Antal 45 stk.

Ingredienser

  • 250 g dadler uden sten
  • 85 g hele mandler
  • 100 g mørk chokolade (jeg har brugt en 75% chokolade)
  • 0,5 tsk. groft salt
  • 2 spsk. vand

Pynt

  • Kakao uden tilsat sukker
  • Kokosmel

Sådan gør du

  • Kom dadlerne og mandlerne ned i en blender eller en foodprocessor.
    Smelt chokoladen og hæld den ned til mandlerne og dadlerne. Det gør ikke noget at chokoladen ikke er smeltet fuldstændig - bare det er blødt. Jeg smelter chokoladen i mikroovnen, når det er så små mængder, og det skal gå nemt og hurtigt.
    Tilsæt også saltet og vand og blend det hele godt sammen til en blød masse uden store klumper. Der må godt være små stykker af mandlerne, men ellers skal "dejen" være fin og blød.
    Tril dejen til 45 små kuglerne som rulles i kakao eller kokosmel.
    Opbevar dadelkuglerne i en beholder med låg i køleskabet.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg meget gerne med på Facebook og Instagram profil også. 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar