Creme brulee
Kage og dessert

Creme brulee

Creme brulee

Creme brulee – den klassiske franske dessert med brændt sukker.

For noget tid siden havde vi gæster på besøg til middag og dessert. Vi fik kylling i ovnen, bagekartofler med hvidløgssmør og denne coleslaw med æble og mandler. Til dessert havde jeg lavet en lille dessert-tallerken til os hver. Der var et stykke af min lækre hjemmebagte kage kaldet nem chokoladekage, en kugle vaniljeis, friske hindbær og en lille skål med creme brulee.

Creme brulee er en klassisk fransk dessert som laves med æggeblommer, sukker, vanilje og fløde. På toppen drysses med rørsukker som man brænder med en gasbrænder. Det gør sukkeret knasende og lysebrunt med en konsistens som karamel.
Jeg har brugt vaniljepulver (ren vanilje uden tilsat sukker) til min creme brulee opskrift, da jeg ikke kunne få vaniljestænger. Det gjorde dog ikke noget, da det smagte lige så godt, og gæsterne var henrykt over desserten!

Jeg har altid været helt vild med creme brule, og det er ofte den dessert som jeg bestiller, når vi er ude at spise eller at rejse. Så nu tænkte jeg at det måtte være på tide, at der også kom en creme brulee opskrift her på bloggen.

Creme brulee eller creme boule kan sagtens laves dagen inden den skal spises. Derfor er det en oplagt dessert, når man skal have gæster. Efter desserten har været i ovnen stilles den på køl, og der skal den står i en del timer eller til dagen efter. Inden servering drysses der rørsukker over cremen og sukkeret brændes til karamel med en gasbrænder.

Creme brulé kan serveres med bær til eller som en del af en dessert-tallerken, som tidligere har nævnt. Cremen hældes ned i små ovnfaste forme som kan tåle varme fra ovn og gasbrænder. Det er en super lækker dessert, som jeg bestemt kan anbefale, hvis ikke du kender den?

Creme brulee - opskrift
creme brulee brænder
Creme brulee - opskrift
creme boule

Creme brulee

Antal 10 personer

Ingredienser

  • 1 tsk. vaniljepulver (ren vanilje uden sukker) eller 2 vaniljestænger
  • 7 dl piskefløde
  • 170 g sukker
  • 8 æggeblommer
  • Et køkkentermometer

Karamel

  • 1-1,5 spsk. rørsukker pr. person
  • En gasbrænder

Sådan gør du

  • Kom fløde og sukker ned i en lille gryde. Kom vaniljepulver eller vaniljekornene fra vaniljestængerne ned i gryden.
    Rør rundt i gryden med en ske eller et piskeris og varm gryden op. Når fløden begynder at koge slukkes der for varmen og gryden tages af komfuret. Fløden skal ikke boble men blot dampe, og den må endelig ikke brænde på.
    Tænd for ovnen på 150 grader varmluft.
    Lad fløden køle af. Når fløden er kølet ned til 40 grader eller der under skal æggene i. Brug et bolsjetermometer eller køkkentermometer til at måle graderne med. Man kan også godt mærke med fingrene. Dog er det vigtigt at fløden er kølet korrekt ned ellers vil fløden klumpe.
    Pisk æggeblommerne grundigt rundt i fløden, så det hele blandes godt.
    Kom blandingen ned i små ovnfaste skåle og sæt dem i en bradepande.
    Kom koldt vand ned i bradepanden (ikke i de små skåle), så skålene kommer til at stå i et vandbad. Vandet skal gå op til halvdelen af skålen.
    Sæt bradepanden ind i midten af ovnen i 34-35 minutter ved 150 grader varmluft til cremen har sat sig. Creme bruleen skal være blød i midten, ellers har den fået for meget.
    Tag skålene forsigtigt op af vandet og bradepanden og sæt dem til at køle af.
    Kom husholdningsfilm over hver skål og sæt dem i køleskabet i et par timer eller til dagen efter. Cremen skal være helt kold, før den kan spises.
    Drys rørsukkeret over cremen og brænd det med en gasbrænder til det bobler lidt op og tager farve. Lynhurtigt bliver det til et knasende lag af karamel.
    Nyd din creme brulee med mynteblade og bær til eller som den er.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg meget gerne med på Facebook og Instagram profil også. 

Previous Post Next Post

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar