cookies med kitkat
Kage og dessert

Cookies med KitKat

cookies med kitkat

Jeg har kigget madbilleder igennem, og så opdagede, at jeg ikke har fået delt denne opskrift på cookies med KitKat. Det er da en klar fejl for – ligesom mine andre varianter af cookies, er de her også gode. Der bliver 18 cookies ud af opskriften, og de er en anelse mindre de store cookies, som jeg ellers plejer at bage. Hvis du gerne vil have kæmpe cookies, kan du selvfølgelig bare lave dem større, end jeg valgte at gøre det.

Lækre sprøde cookies med kitkat chokolade.

Der er brugt cirka 200 gram chokolade til opskriften. Det synes jeg var en passende mængde uden at der var for meget eller for lidt chokolade. Under opskriften kan du se flere billeder og læse tips til opbevaring af kagerne. Har du spørgsmål til denne opskrift eller nogen af de andre, er du velkommen til at skrive til mig.

Se mange flere kage- og cookieopskrifter her – kager.

Cookies med KitKat

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 knivspids fint salt
  • 185 g hvedemel
  • 206 g KitKat

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft).
    Kom smør, farin og sukker ned i en skål og pisk det godt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine. Der kan også bruges en elpisker.
    Tilsæt ægget og pisk igen.
    Kom bagepulver, vaniljesukker, salt og halvdelen af melet ned i skålen og piske det sammen. Hæld den anden halvdel mel ned i skål og pisk igen. Dejen skal piskes til den har samlet sig og til den klistrer.
    Hak KitKat-chokoladen ud i en blanding af grove tern og små stykker og hæld dem ned i skålen. Rør dem ud i dejen med en ske.
    Kom bagepapir på to bageplader så de står klar.
    Form 18 runde kugler ud af dejen. Hvis du gerne vil have dine cookies lige store, kan du vejen dejen af. Hver kugle dej skal veje cirka 40 gram.
    Kuglerne må ikke stå for tæt op af hinanden på bageplade. Der skal være god plads til at dejen kan flade ud.
    Bag kagerne i midten af ovnen - en plade af gangen i 14-15 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen.
    Kagerne skal være lyse med en lille lysebrun kant og bund. Så bliver de allerbedst.
    Lad kagerne køle af på bagepladen inden de flyttes.
kitkat
cookies

Opbevaring af cookies.

Efter afkøling kan kagerne løftes over i en beholder. Kom låg på og sæt dem på køkkenetbordet eller i et køkkenskab. Du kan også opbevare kagerne i en bradepande med låg til. Sådan en man også kan bage kager i, hvis du ejer sådan en.

Har du prøvet at bage kitkat kage eller kitkat lagkage? Det må jeg prøve en dag, for min yngste dreng kan så godt lide KitKat chokolade. En lagkage med bananer, flødeskum og knuste stykker af kitkat tror jeg kunne smage ret godt. Milkshake med vaniljeis og kitkat er jeg sikker på også ville være et hit. Hvis du har flere gode bud, må du endelig skrive til mig i kommentarfeltet.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar