clubsandwich
Aftensmad

Club sandwich

clubsandwich

Opskrift på club sandwich med kylling, bacon, salat og dressing.

En super lækker club sandwich lavet med store toastbrød som er smurt med salatmayonnaise og fyldt med salatblade, skriver af tomat, agurk, lun stegt kylling, sprød bacon og en god cheddarost. En rigtig café klassiker som nemt kan laves der hjemme.

Kyllinge sandwich til frokost eller aftensmad.

Da Søren og jeg var unge, købte vi ofte clubsandwich på café. Jeg tror faktisk ikke, at børnene ved, hvad en club sanwich er, for det er ikke noget, som vi har introduceret dem for. I min club sandwich opskrift er der brugt kylling og bacon. Man kan også komme skinke i eller karrydressing eller lave sanwichen med brie og æble eller frisk fersken. Jeg har lavet den helt klassiske og brugt salatmayonnaise som dressing. Det er ikke en jeg selv har lavet – men den helt nemme løsning med en færdigkøbt en.

Se inspiration til dressing til clubsandwichen under opskriften.
sandwich

Club sandwich

Antal 2 stk.

Ingredienser

  • 100 g kyllingebrystfilet
  • Salt og peber
  • Olie og smør til stegning
  • 3-4 skiver bacon
  • Salat
  • Agurk
  • Tomat
  • 4 skiver store sandwichbrød
  • Salatmayonnaise
  • 1-2 skive(r) cheddar (jeg har brugt en hvid økologisk engelsk cheddar)

Ekstra

  • Træspyd til alle holde sammen på sandwicherne

Sådan gør du

  • Kom lidt olie ud på en pande og steg kyllingen på begge sider til den er gennemstegt. Du kan skære kyllingen over på langs inden stegning, så den ikke skal have så længe. Kom salt og peber på kyllingen.
    Dæk kyllingen til, så den kan holdes lun imens resten forberedes.
    Steg baconen til den er god og sprød.
    Skyl og skær grøntsagerne så de er klar.
    Skær osten over på skrå, så også den er klar.
    Kom smør på en stor pande og varm den godt op.
    Skær brødene over på den skrå led og brun dem på begge sider så de bliver sprøde.
    Lav din club sandwich på følgende måde:
    Brød - salatmayonnaise - ost - salat - bacon
    Brød - salatmayonnaise - salat - kylling
    Brød - salatmayonnaise - agurk - tomat - brød
    Til sidst kan du sætte et træspyd igennem brødet så sandwichen holdes sammen.
club sandwich
sandwich opskrift

Club sandwich dressing.

Som nævnt har jeg brugt en helt almindelig salatmayonnaise til min sandwich opskrift. Men der kan også bruges en pesto for eksempel en hjemmelavet grøn pesto, en skøn romesco sauce lavet med peberfrugt eller en karrydressing. Denne er lavet med en creme fraiche 9% og det giver en tyndere dressing, hvis du ønsker en tykkere og mere fast dressing, kan der i stedet bruges en 18% creme fraiche.

Club sandwich med kylling.

Jeg har brugt kyllingebrystfilet, som jeg skar over på langs. Så skal kyllingen ikke have så længe på panden, og den er nemmere at få god og saftig, synes jeg. Vend kyllingen så snart den har fået et sprødt lag på den ene side og steg den på modsatte side. Kyllingen skal være gennemstegt men helst uden at få for længe, for så bliver den nem tør og kedelig.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar