Chokolademousse uden sukker
Kage og dessert

Chokolademousse uden sukker

Chokolademousse uden sukker

En nem og enkel opskrift på chokolademousse uden æg.

De af jer som følger med på Instagram, (jeg hedder madling_dk) ved nok, at vi er hoppet med på den sunde bølge. Det betyder, at der nok vil komme endnu flere grønne og sukkerfri opskrifter her på bloggen i den kommende tid. Men der vil også blive plads til de søde og mindre sunde retter en gang imellem. Jeg håber, at det bliver en god blanding af begge dele, og at du stadig har lyst til at læse med?

Jeg har lavet denne her chokolademousse uden sukker til min mand og jeg et par gange. Vi kan bedst lide den, når den får en diskret smag af både kakao, sødemiddel og appelsin. Det synes jeg, at den får, når jeg følger disse mål. Det er nok en smagssag hvor sød eller mindre sød, man ønsker den. Så det kan det være, at du må prøve dig frem og eventuelt tilsætte mere appelsin eller kakao.

Jeg har brugt en mørk chokolade på 78% til opskriften og usødet kakaopulver.

Hvis du er mere til fedtfattig chokolademousse kan piskefløden erstattes af madlavningsfløde som egner til piskning. Prøv også min jordbærmousse uden fløde.

Chokolademousse uden sukker

Chokolademousse uden sukker

Antal 2 personer

Ingredienser

  • 2 dl piskefløde
  • 2 tsk. usødet kakao
  • 4 tsk. Multisød eller anden sødemiddel
  • 4 spsk. saft fra appelsin
  • 10 g mørk chokolade 75-78%

Sådan gør du

  • Pisk fløden til flødeskum og tilsæt kakao og sødemiddel. Rør moussen rundt og kom saft fra en appelsin i blandingen inden der røres igen. Hæld chokolademoussen op i to glas og stil dem på køl i 1-2 timer.
    Hak lidt mørk chokolade med højt kakaoindhold og drys det over chokolademoussen. Jeg har brugt en 78% chokolade, hvis du helt vil undgå sukker, kan en sukkerfri chokolade anvendes.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar