Chokoladebrud med påskeæg og mandler
Snack og sødt

Chokoladebrud med påskeæg og mandler

Chokoladebrud med påskeæg og mandler

Chokolade til påske – flotte chokoladebrud med påskeæg og mandler.

Se lige de her lækre chokoladebrud med påskeæg og mandler – er de ikke fine?
Jeg er sikker på, at børnene vil synes om dem, og de holder nok ikke lige til i næste uge, hvor det er påske. Men så må jeg lave en omgang mere. De er ret nemme at lave, og egentlig kunne jeg da godt tage drengene med i køkkenet. Så kunne de begge lave og dekorere deres egen chokoladebrud. De skal nok bruge hjælpe til at smøre den varme chokolade ud på bagepapiret, men de kan uden tvivl selv pynte dem.

Jeg smurte chokoladen ud til en stor cirkel, som blev pyntet med påskeæg, farverig krymmel og hakkede saltmandler. Man kunne også smøre chokoladen ud i små ovale cirkler, så de fik ægge-form. Så kunne de jo bruges som påskeslik eller pynte på en kage.
Sidste år lavede jeg denne påskekage med citron og chokolade til vores påskefrokost. Den kunne være ret fin med små stykker chokoladebrud på.

Flere opskrifter på søde sager til påsken:
Påskekage med citron og chokolade
Hjemmelavede guldkarameller
Bountykugler
Marcipanæg og nougatmåtter

Chokoladebrud med påskeæg og mandler
Chokoladebrud med påskeæg og mandler

Chokoladebrud med påskeæg og mandler

Antal 16 stykker

Ingredienser

  • 200 g mørk eller mælke-chokolade
  • Mandelæg
  • Confetti krymmel
  • 20-30 g Saltmandler

Sådan gør du

  • Lav saltmandlerne efter opskriften (se link) og hak dem ud i små bitte stykker.
    Hak chokoladen ud i små stykker og smelt halvdelen af chokoladen i et vandbad.Når chokoladen er smeltet røres den sammen med den anden halvdel og hældes derefter ud på et stykke bagepapir.
    Smør chokoladen ud i et tyndt lad på bagepapiret med en spartel eller en dejskraber.Jeg lavede en cirkel på cirka 26 x 29 cm.Pynt chokoladen med mandelæg, de hakkede mandler og confetti krymmel.
    Sæt chokoladen på køl til den er helt størknet. Herefter skæres eller knækkes den ud i mindre passende stykker. Opbevar chokoladen på køl i en beholder med låg.Jeg synes, den smager allerbedst kold :-)
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar