Cevapcici - krydrede okseruller
Aftensmad

Cevapcici – krydrede okseruller

Cevapcici - krydrede okseruller

I går lavede jeg cevapcici (cevapi) som er små krydrede okseruller til os til aftensmad.
De blev gode og med masser af smag. Jeg kom hvidløg, paprika, spidskommen og frisk persille i farsen, da det er nogle af de krydderier, som vi godt kan lide. Ønsker man kødet stærkere, kan der eventuelt tilsættes chili, mere hvidløg eller en stærk paprika. Jeg har brugt en mild paprika, da hverken børnene eller vi er til stræk eller meget krydret mad.

Tilbehør til cevapcici.

Til kødet fik vi hjemmelavede pomfritter, pomfritter af sødkartoffel og en god salat samt dip. Kødet kan også spises i fladbrød med grøntsager og tzatziki eller sammen med ris og bulgur.

Flere af jer spurgte efter min cevapcici opskrift, efter jeg havde delt et billede i story på min Instagram profil. Så den kommer som lovet her til jer. Hvis du har spørgsmål til opskriften, er du som altid velkommen til at skrive til mig. Kommentarfeltet finder du nederst på siden.

Prøv også: Små farsbrød i muffinsform | Oksefrikadeller med mozzarella og bacon.

Cevapcici - krydrede okseruller

Cevapcici - krydrede okseruller

Cevapcici – krydrede okseruller

Antal 22 stk.

Ingredienser
 

  • 1000 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk. groft salt
  • Peber
  • 3 tsk. sød paprika
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 dl danskvand
  • 1 håndfuld persille
  • Olivenolie

Sådan gør du
 

  • Kom kødet, presset hvidløg, salt og peber ned i en skål.
    Brug en elpisker med dejkroge på eller en køkkenmaskine til at røre dejen med.
    Tilsæt derefter paprika, spidskommen og bagepulver og rør igen.
    Hæld danskvandet i lidt af gangen imens der røres. Skyl derefter persillen og hak eller klip den meget fint. Kom den hakkede persille i skålen og rør farsen godt sammen til den er blød og “cremet”.
    Form 22 små og aflange okseruller ud af farsen og læg dem på en plade med bagepapir.
    Brug eventuelt to stykker af bagepapir, da kødet afgiver væde under stegningen.
    Hæld en smule olivenolie ud over kødrullerne og kom pladen i ovnen.
    Bagetid: 18-20 minutter ved 200 grader varmluft.
Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden
Cevapcici - krydrede okseruller

Hvor kommer ćevapi fra?

Cevapi er grillet hakket kød som smages til med krydderier. Der kan både bruges hakket lammekød, svin og oksekød. Det er en traditionel ret fra Sydøsteuropa og spises blandt andet i Bosnien, Albanien og Serbien.

Cevapcici kan også købes færdige, men de smager altså langt fra så godt som de hjemmelavede. Så har du tiden til det, kan jeg bestemt anbefale at prøve den hjemmelavet version. De er ikke spor svære at lave. Prøv dig frem med krydderierne i styrke og brug den blanding som du synes bedst om.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Helle 31. juli 2018 at 17:24

    Det er de bedste civapcici jeg har lavet

    • Svar Mie 1. august 2018 at 11:08

      Hej Helle
      Det er jeg glad for at høre :-)
      God sommer.
      Hilsner fra Mie

  • Svar Patrick 22. september 2022 at 08:39

    Hej, jeg skal lave din opskrift til aftensmad. Nu tænkte jeg om at det vil give noget mere smag vis jeg lavet farsen her til formiddag og den så får lov til at trække ?
    Mvh patrick

    • Svar Mie 23. september 2022 at 10:26

      Hej Patrick
      Nej det er ikke nødvendigt. Der er så god smag i dem, og det kommer tilpas frem fra krydderierne imens kødet laves i ovnen.
      Rigtig god weekend.
      Vh. Mie

  • Svar Nc 28. marts 2023 at 13:51

    Er også god på grillen

    • Svar Mie 28. marts 2023 at 14:12

      Det har du helt ret i. Det smager super godt at grille dem.

    Skriv din kommentar