Carbonara
Aftensmad

Carbonara

Carbonara

Nem og god opskrift på pasta carbonara – en lækker og cremet pastaret.

Vidste du, at der ikke er fløde i en original italiensk carbonara?
Retten kan godt laves uden fløde og alligevel blive så cremet og lækker. Hemmeligheden ligger i æggeblommerne som piskes og blandes sammen med spaghettien på panden. Jeg har derudover tilsat kogevand fra spaghettierne, og det gjorde bare sovsen endnu bedre.

Carbonara er en pastaret som vi alle fire rigtig godt lide. Jeg har lavet den rigtig mange gange i flere varianter. På bloggen er der blandt andet en opskrift på carbonara lavet med squash-spaghetti, så er der en spaghetti carbonara med fløde og en kyllinge carbonara. Fælles for alle opskrifterne er at de er nemme og hurtige at lave – perfekte til hverdagen eller når aftensmaden bare gerne må være nem.

Jeg har til opskriften brugt et godt stykke bacon, som jeg har skåret ud i ret små stykker. Du kan også vælge at lave en blanding af helt små stykker og større, hvis retten skal være lidt mere rustik.
Der skal egentlig bruges en pecorino ost. Men det kunne jeg ikke få, så jeg har brugt en parmesan ost i stedet. Det fungerede fint, men hvis du kan få en pecorino, og kan lide den så køb endelig den i stedet.

Som nævnt laves sovsen til pastaen uden fløde. Den består i stedet for af en blanding af æggeblommer og vand fra spaghettien. Sovsen bliver lækker og cremet og er ikke svær at lave. Dog skal ingredienserne tilsættes i den rigtige rækkefølge, men alt det kan du læse mere om nede i opskriften.

Server retten med friske krydderurter (det kan være persille, timian eller basilikum) og revet ost.

Søren og drengene kunne vildt godt lide min carbonara, og det hele blev spist!

Prøv også denne opskrift:
Kyllinge carbonara

pasta carbonara

Carbonara

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 400 g spaghetti
  • 1,5 tsk. salt
  • 500 g bacon (gerne et helt stykke)
  • Olivenolie
  • 100 g pecorino eller parmesan
  • 4 æggeblommer
  • Peber
  • 4 dl kogevand fra spaghettien

Pynt

  • Pecorino eller parmesan
  • Frisk basilikum, timian eller persille

Sådan gør du

  • Riv osten på et rivejern og kom den op i en lille skål.
    Kom fire æggeblommer ned i en skål. Det er kun blommerne som skal bruges. Tilsæt 1 spsk. ost af den du lige har revet på rivejernet. Pisk æggeblommerne og osten sammen med et piskeris. Tilsæt godt med friskkværnet peber og piske igen.
    Sæt en stor gryde over med vand og salt. Tilsæt spaghettien når vandet koger og kog det efter anvisningen på pakken. Det må gerne have en smule bid, så kog det gerne al dente.
    Skær baconen ud i små stykker. De må gerne være mindre end bacon i tern.
    Kom lidt olivenolie ud på en sauterpande og varm panden op. Varmen skal stå på middel varme.
    Steg baconen på panden til de er tilpas sprøde.
    Skru lidt ned for komfuret og sæt æggeblandingen, 4 dl kogevand fra spaghettierne og spaghettierne klar. Det restende vand skal hældes fra og spaghettierne dryppe hurtigt af i en sigte.
    Tilsæt de kogte spaghetti til baconen på panden og vend det rundt. Hæld æggeblaningen og cirka halvdelen (2 dl) af kogevandet ud over retten. Rør det rundt på panden så æggene fordeles godt. Varmen må ikke være for høj for æggene skal ikke klumpe sammen - men blive til sovs. Tilsæt resten af kogevandet og vend det hele rundt igen.
    Tag panden af komfuret efter 1-2 minutter eller når retten ser god og cremet ud.
    Server din carbonara med peber, revet parmesan og hakket persille.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg meget gerne med på min Facebook og Instagram profil også. 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar