burgerboller med gulerødder
Brød og boller

Burgerboller med gulerødder

burgerboller med gulerødder

Opskrift på de lækreste bløde burgerboller med gulerødder.

Burgerboller med gulerødder. Store bløde burger boller bagt med både havregryn, fuldkornshvedemel og hvedemel. Dejen er tilsat gulerødder og burgerbollerne bliver så lækre.

Denne her opskrift på burgerboller med gulerødder er en opskrift som jeg bruger igen. Der er bare ikke noget mere lækkert end hjemmelavede burgerboller, og de kan altså ikke sammenlignes med dem, som man kan købe. Bollerne bliver store og bløde, og så mætter de rigtig godt, da de både indeholder havregryn, fuldkornsmel og revet gulerødder.

Selv om det er grove burgerboller, synes jeg stadig, at de får en rigtig god og blød konsistens. De er ikke for grove, og så er gulerødderne med til at give fugt til dejen.
Burgerbollerne kan også bruges som sandwichboller, på morgenbordet eller i madpakken. Mine børn kan godt lide at få dem til frokost med æggesalat og salatblade i. Her hjemme synes vi, at det er verdens bedste burgerboller, så jeg kan bestemt anbefale dig at prøve dem.

Der bliver 12 store boller med sesamfrø ud af opskriften. De skal først hæve, og derefter efterhæve når de er formet. Burgerbollerne kan godt fryses, efter de er kølet af. Sæt dem gerne på en rist, når de er kommet ud af ovnen. Jeg synes, at bollerne holder sig bedst, hvis de kommes i fryseposer med en clips på og så i fryseren.

Prøv også dette lækre tilbehør til burgerbollerne:
Agurkesalat – en nem og hurtig opskrift.
Hjemmelavede pommes frites med parmesan og timian – super lækre pomfritter.
Hjemmelavede ristede løg – sprøde løg til burgeren.

Kigger du med på Facebook?
Her deler jeg hver dag opskrifter med inspiration til aftesmaden, madpakker, bagning eller søde sager. Når der er nye opskrifter eller andre indlæg på bloggen, bliver de naturligvis også delt.
>> Følg min Facebook profil her.

burgerboller opskrift
burger boller
grove burgerboller

Burgerboller med gulerødder

Antal 12 stk.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 5 dl vand
  • 4 spsk. sukker
  • 1 dl olie
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 dl havregryn
  • 3 gulerødder
  • 4 dl fuldkornshvedemel
  • 11 dl hvedemel

Pensling

  • 1 æg
  • Sesamfrø

Sådan gør du

  • Gør gæren ud i vandet og tilsæt sukker og olie.
    Rør igen og tilsæt derefter salt og havregryn. Skræl og riv gulerødderne på et rivejern og kom dem ned i skålen. Rør dejen sammen og kom fuldkornshvedemel og hvedemel i langsomt imens der røres. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen med.
    Rør dejen rigtig godt sammen og stil den derefter til at hæve i 90 minutter med et viskestykke over skålen.
    Form dejen til 12 store let flade boller.
    Læg bollerne på to plader med bagepapir på.
    Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
    Pisk ægget sammen med en gaffel inden bollerne pensles med æg.
    Drys sesamfrø hen over burgerbollerne og bag dem i en forvarmet ovn.
    Bagetid: cirka 12 minutter ved 225 grader varmluft. Husk at tjekke til bollerne da bagetiden afhænger af ovnen.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar