boba tea
Drikke

Bubble tea

boba tea

Opskrift på nem og hurtig bubble tea med citronperler.

Bubble tea eller boba tea er en drik lavet af te som er sødet, og så er der tilsat små perler kaldet boba. Bubble tea er en kold drik, og den kan både laves med og uden mælk.

Mine drenge har set mange små film med den populære drik bubble tea. De spurgte, om de ikke godt kunne få lov at smage det, så en eftermiddag besøgte vi vores lokale ishus som lige havde fået bubble tea. De havde 3-4 forskellige smagsvarianter, og så kunne man få både med og uden mælk. I butikken anbefalede de med mælk, så det valgte både William og Malte. Det var dog ikke så stort et hit trods drikken så ret flot ud. Jeg smagte lidt af Maltes, og må give drengene ret. Det var alt for sødt og cremet med mælken.
Derfor lovede jeg dem, at vi skulle prøve at lave vores egen bubble tea opskrift uden mælk derhjemme.

Boba perler

Perlerne eller boblerne som bruges til bobble tea er boba frugtperler. De laves blandt andet af frugtsaft som sødes. Jeg har kun set boba perler på nettet, og jeg tror ikke, at de kan købes i nogen specielforretninger endnu. Hjemmelavet bubble tea er vist også forholdsvis nyt, men mon ik at boba perlerne vil begynde at dukke op flere steder.

Til bobble teen købte vi en grøn te med citrus, og så fandt jeg en erstatning for boba perlerne. Citronperler (købt færdige) som jeg tidligere har brugt til denne opskrift spinatroulade med skinke.
Citronperlerne er godt nok sure, men så kunne vi bare søde teen lidt mere tænkte jer. Perlerne indeholder tang ekstrakt ligesom boba perlerne gør, og de kan begge bruges både til forretter, desserter og drinks.

William og jeg syntes, at det smagte godt med citronperlerne, men til Maltes smag var det lidt for surt. Måske vi vil prøve med de rigtige boba perler næste gang. Jeg har også tænkt på at lave perlerne selv. Men så skal det være en dag, hvor vi har mere tid, og drengene har mere tålmodighed. Dette lille projekt hvor de begge kunne være med passede perfekt til lige denne dag.

Som nævnt lavede vi en bobble te med citron, men den kan selvfølgelig også laves med andre smage. Det kunne for eksempel være te med appelsin, fersken, mango eller bær.
Har du smagt bobble tea, og hvad synes du om det? :-)

hjemmelavet bubble tea
bubble tea

Bubble tea

Antal 2 glas

Ingredienser

  • 600 ml vand
  • 2 tebreve - jeg har brugt grøn te med citrus
  • 3-4 tsk. lys sirup
  • Isterninger
  • Citronperler eller boba perler (læs mere oppe i teksten)

Sådan gør du

  • Kog vandet og hæld det ned i en kande som kan tåle det.
    Kom tebrevene ned i det kogende vand og lad dem trække i 5 minutters tid. Teen må gerne være kraftig i smagen.
    Kom et låg eller et stykke stanniol på kanden og stil den på køl til dagen efter.
    Tag den helt kolde te ud af køleskabet og rør siruppen ud i teen. Smag den til og tilsæt eventuelt mere sirup hvis du vil have den sødere.
    Hæld teen ned i to glas og tilsæt citronperlerne og godt med isterninger.
    Nyd den kolde bobble tea med det samme.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk
Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Tinne Buhrkall 25. september 2020 at 13:08

    Hej
    Er vild med dine glas med låg (bubble tea) – må jeg spørge, hvor de er købt?

    • Svar Mie 28. september 2020 at 10:03

      De er købt i Føtex for et par år siden :-)

    Skriv din kommentar