Bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven
Brød og boller

Bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven

Bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven

Hvis du lige står og mangler en nem og god lille forret til nytårsaften, kan jeg anbefale denne opskrift på bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven. Vi fik den for noget tid siden hos min svigerfar, og selv om den er yderst simpel, så er den noget så god.

På brødene ligger der Kalamanta oliven (de mørebrune oliven), og selv om jeg aldrig rigtig har været helt så begejstret for oliven, så er jeg helt vild med dem i denne kombination. De tilfører salt og passer godt sammen med parmaskinken og tomaten.

Brødet kan man selvfølgelig bage selv, hvis man har tiden til det, og hvis ikke – kan et godt købe ciabattabrød sagtens bruges. Det har jeg brugt de gange, jeg har lavet denne forret. Det må gerne være lidt bredde skiver, så der er plads til fyldet.

Jeg tror ikke, at jeg når at dele flere nye opskrifter på bloggen inden nytår. Vi skal holde nytårsaften her hjemme, så derfor skal vi nå at få handlet og gjort nytårsklar.
Efter juleaften har vi været til julefrokost, og så har vi også haft rolige dage hjemme, hvor børnene har nydt at kunne lege med deres julegaver.

I ønskes alle en rigtig god nytårsaften. Jeg håber, at I kommer godt ind i 2017 :-)
Lidt flere opskrifter og inspiration til nytår kan ses her.

Bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven

Bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven

Opskrift på bruschetta med parmaskinke, tomat og oliven

Et godt brød eller bredt flute. Fx. ciabatta
Olivenolie
Parmaskinke
Tomater
Kalamata oliven uden sten
Frisk timian

Fremgangsmåde

Skær brødet ud i små skiver og læg dem på en plade med bagepapir. Hæld lidt olivenolie på hvert brød og skær olivenene ud i små bitte stykker. Kom cirka en teske fuld oliven på hvert brød og læg en halv skive parmaskinke ovenpå. Skyl tomaterne og skær dem over i halve. Skær “stilken” fra og læg en halv tomat på hvert brød med den åbne del ned.

Kom bruschettaerne i en forvarmet ovn i midten af ovnen.
Bagetid: 8-10 minutter ved 200°.
De er færdige, når tomaterne får en blank overflade og skindet løsner sig. På det tidspunkt er parmaskinken også blevet sprød og god.

Pynt brødene med frisk timian og pil eventuelt skindet af tomaterne af.

Mængde

10-14 stykker pr. brød

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar