Brød med gedeost og rosmarin

Brød med gedeost og rosmarin
Brød med gedeost og rosmarin er et rigtig lækkert madbrød som kan bruges som tilbehør til en masse forskellige retter. Det kunne fx. være som tilbehør til lækre salater, et godt stykke kød eller suppe.

Dejen er nem og enkel at lave og hævetiden er kun på en halv time. Inden bagning hældes der en smule olivenolie hen over brødet, og gedeosten skæres ud i tynde skiver inden den lægges på. Efterfølgende har jeg drysset med flagesalt og rosmarin, og så er brødet bagt i en brandvarm forvarmet ovn.
Jeg kan rigtig godt lide rosmarin, og det er et af de krydderier, som jeg ofte anvender, når jeg laver mad. Hvis du ikke er helt så begejstret for rosmarin, kan du i stedet bruge timian eller basilikum.

Første gang jeg smagte gedeost, var jeg i tvivl, om jeg brød mig om det. Jeg tror, at jeg har det ligesom de første gange jeg spiste avocado. Det var en smag og konsistens som jeg skulle vænne mig til, og nu spiser jeg nærmest avocadoer hver dag!
Da jeg viste drengene det nybagte brød med gedeost, kaldte jeg det kun brød med ost. Det gjorde, at de begge godt ville smage. Malte var meget meget glad for selve brødet, men gedeost var ikke lige ham. William kunne godt lide det, og det endte med, at det var drengene som spiste næsten hele brødet. Så det kan jeg vist godt bage igen en anden gange ;-)

Se også:
Mange flere opskrifter på brød her

Brød med gedeost og rosmarin

Brød med gedeost og rosmarin

Brød med gedeost og rosmarin

Antal 1 brød

Ingredienser

  • 1,5 dl vand
  • 20 g gær
  • 0,5 tsk. sukker
  • 0,5 tsk. groft salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 250 g hvedemel + lidt ekstra

Topping:

  • 1 spsk. olivenolie
  • 100 g gedeost
  • Flagesalt
  • Rosmarin

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Rør det sammen og hæld melet i lidt af gangen. Rør dejen godt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til det. Stil derefter dejen til at hæve i 30 minutter med et viskestykke over skålen. 
    Kom mel ud på bordet og form dejen til et fladt rundt brød på cirka 32 cm. i diameter. Jeg har brugt hænderne til det, da det ikke skal være meget fladt 
    Kom dejen over på en plade med bagepapir og hæld olivenolie hen over. Skær gedeosten ud i tynde skiver og læg dem på dejen. Drys med flagesalt og rosmarin og bag brødet i en forvarmet ovn.

    Bagetid: 15-16 minutter ved 225 grader. Bagetiden afhænger af ovnen. Hold øje med brødet undervejs så det får en gylden og sprød overflade og bund. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.