Sammen med ovnkylling fik vi denne broccolisalat med æble og valnødder. Det er en grovere salat, end dem jeg normalt laver, og der er både broccoli og gulerødder i.
Det er en salat der mætter godt, og så er den også lidt efterårsagtig, synes jeg.
Det passer jo meget godt til årstiden, da vi om få dage går ind i september. Ligesom de andre år synes jeg, at sommeren er gået alt for hurtigt, og især august synes jeg er fløjet afsted.
Til salaten lavede jeg en dressing af dijonsennep, honning og æblecidereddike. I stedet for æblecidereddike kan man bruge citron. Det smager også godt men giver en lidt anden og mere syrlig smag. Salaten kan godt sig frisk til dagen efter – fx. til madpakken. Æblerne blev lidt brune, men både grøntsagerne og frugten var stadig sprøde og gode.
Her kommer links til flere lækre salater som kan bruges som tilbehør til kød og kylling.
Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder – pæresalat med feta og karamelliserede valnødder – salat med kokos – salat med avocado og brombær.
Broccolisalat med æble og valnødder
Ingredienser
- 1 broccoli
- 2 røde æbler fx. Pink Lady
- 160 g røde vindruer uden sten
- 3 gulerødder
- 1 rødløg
- 100 g jumborosiner
- 100 g valnødder
Dressing:
- 250 ml creme fraiche 18%
- 2 tsk. honning
- 1,5 tsk. dijonsennep
- 1 tsk. æblecidereddike
- 1 spsk. vand
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær stilken af broccolien og del den i små buketter som skylles. Lad broccolien dryppe godt af i en sigte eller tør den i et viskestykke. Skyl vinduerne og æblerne og læg æblerne til side, da de først skal skæres til sidst.Skær vinduerne over i halve på den lange side og kom dem ned i en skål sammen med broccolibuketterne. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Hak røgløget fint og kom det ned i skålen sammen med jumborosinerne og hakkede valnødder. Gem eventuelt lidt af nødderne til toppen af salaten.Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber.Skær æblerne ud i små tern og kom dem i salaten. Hæld dressingen ud over salaten og vend den sammen med grøntsagerne og frugten inden den serveres.
Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.
2 Kommentarer
Uhmmm den skal prøves :)
Tak og god dag til dig
Ja, den må lige være noget for dig Wanda :-)
Rigtig god dag. Kh. Mie