Broccolidip
Dip og dressing

Broccolidip

Broccolidip

Broccolidip

Jeg laver af og til dip af grøntsager og krydderier til vores aftensmad. Det kan enten være dip, som vi bruger til en varm hovedret eller dip til at dyppe grøntsagsstænger i.
Denne her opskrift på broccolidip kan bruges til begge dele. Den er både god til at dyppe stave af gulerødder, agurk og peberfrugter, men den kan også bruges til en varm ret, som jeg har gjort det her.

Under kategorien dip og dressing kan du finde flere opskrifter på dip. Der har jeg blandt andet en opskrift på ærtedip, persilledip og en dip som er god til søde kartofler.

Nederst er der et lag revet gulerødder som er toppet med en kødsovs af hakket oksekød med løg, bouillon, tomat og krydderier. Der er pyntet med lidt cherrytomater og agurk og til sidst en god ske broccolidip. Broccolidippen kan godt spises imens den stadig er lun, men jeg synes, den er bedst, når den er kold. Derfor kan man også let medbringe den i madpakken for eksempel til en rest grøntsager eller bruge den som smørelse i en sandwich.

Broccolidip

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g frossen broccoli
  • 2 spsk. olivenolie
  • 0,5-1 fed hvidløg
  • 1 tsk. flagesalt
  • Peber

Sådan gør du

  • Skær de store stokke fra broccolien og kom den ned i en en gryde med vand.
    Kog broccolien i 4-5 minutter og lad den dryppe af i en sigte.
    Kom broccolien ned i en skål sammen med olivenolie og presset hvidløg.
    Blend det sammen til en dip (fast mos) med et stavblender og smag broccolidippen til med salt og peber.
    Opbevar dippen i en bøtte med låg i køleskabet til den skal spises.
Broccolidip

Opskrift på sund dip

Broccoli dip eller broccoli pure som det også kan kaldes kan bruges som en sund dip til grøntsager. Men det kan også bruges som topping til salater, i sandwich og på varme retter. Det kan være på kylling, spaghetti kødsovs, fisk og meget andet.

Jeg har smagt dippen til med hvidløg, salt og peber. Man kan også komme lidt paprika eller spidskommen i, hvis man synes, at der skal ekstra smag i.

Opbevaring af broccoli dip

Dippen kan godt holde sig frisk i 3-4 dage i en beholder med låg i køleskabet.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar