Brioche burgerboller
Brød og boller

Brioche burgerboller

Brioche burgerboller

Brioche burgerboller – nem og god opskrift på brioche burger.

De lækreste bløde og luftige brioche burgerboller bagt med mælk, smør og hvedemel. Bollerne kan bruges som burgerboller til hamburger eller cheeseburger eller til en pulled pork burger. Der bliver 10 burgerboller ud af opskriften. Skal du ikke bruge helt så mange eller flere kan opskriften justeres til ved at rette i antal over ingredienserne.

Brioche burger buns er slet ikke svære at lave selv. Dog skal der sættes god tid af, da de skal hæve af flere omgange. Hævningen må ikke springes over for så får du ikke de her skønne luftige og bløde burgerboller. Du kan også lave dejen til brioche brød a la hotdog brød – som kan spises sammen med pølser, ketchup og sennep.

Brioche opskrift.

Der findes mange forskellige opskrifter på brioche burger, og de kan laves både med og uden sesamfrø. I min opskrift skal der ikke bruges sesamfrø. Jeg synes, at bollerne skal have et helt glat overflade og være helt luftige.

Oprindelige er brioche en fransk bolle med mønster i. De blev spist som en dessert eller til morgenmad. I dag laves de i stedet hele runde uden noget mønster og spises som lækre burgerboller.

Jeg har endnu ikke prøvet at fryse brioche bollerne. Men jeg vil anbefale, at de kommes i fryseren kort tid efter bagning, hvis du gerne vil fryse dem. Kom dem i et par fryseposer med clips på, så holder de sig bedst og er nemme at tage op.

Læs også: Pulled porkpulled chicken i stegeso og bøfsandwich med sovs.

Kigger du med på Facebook?
Her deler jeg hver dag opskrifter med inspiration til aftesmaden, madpakker, bagning eller søde sager. Når der er nye opskrifter eller andre indlæg på bloggen, bliver de naturligvis også delt.
>> Følg min Facebook profil her.

Burgerboller
brioche burger

Brioche burgerboller

Antal 10 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2,5 dl sødmælk
  • 2 tsk. sukker
  • 4 æg
  • 2 tsk. groft salt
  • 625 g hvedemel
  • 150 g blødt smør

Pensling

  • 1 æg

Sådan gør du

  • Lun mælken (lillefinger varm) og rør gæren ud i mælken. Tilsæt sukkeret og rør det ud i mælken. Lad det stå i 5 minutters tid.
    Hæld mælken ned i en skål. Jeg har brugt en køkkenmaskine, da dejen skal æltes grundigt.
    Tilsæt æg, salt og hvedemel og rør det godt sammen på køkkenmaskinen. Tilsæt smørret og rør igen til dejen er helt samlet og ikke hænger fast på siderne af skålen.
    Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 1,5 time.
    Dej dejen i 10 stykker. Jeg har vejet min dej og vejet hvert stykke af, så hver del dej vejede cirka 119-120 gram.
    Kom lidt mel ud på bordet og form bollerne flotte og glatte og læg dem på en plade (eventuelt to plader) med bagepapir. Giv dem et lille tryk og kom et viskestykke over pladen.
    Lad bollerne efterhæve 45 minutter.
    Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
    Pisk et æg sammen og brug en madpensel til at pensle bollerne med.
    Bag burgerbollerne i midten af ovnen i cirka 15 minutter til bollerne er gyldne. Bagetiden afhænger af ovnen så holde øje undervejs.
Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar