Bountybarer med lys chokolade

Bountybarer med lys chokolade

Lige for tiden har William og Malte to slags yndlingsslik, som de får om fredagen.
Det er popcorn og bountybarer med lys chokolade. Jeg er ellers kun til mørk chokolade og gerne en 70%. Derfor plejer jeg at overtrække med mørk chokolade, når jeg laver hjemmelavede bounty’er. Men når nu dem med lys chokolade er gået hen og blevet det helt store hit, måtte vi da lave dem.

Jeg havde begge drengene med i køkkenet for at lave bounty’erne, og William var noget skeptisk undervejs, da han så ingredienserne. Han tvivlede på, om det ville ende med at blive til bountybarer, og ikke mindst om de ville smage som yndlingschokoladen.
Det lyder næsten også for nemt, at man kan lave dem af blot tre ingredienser. Men mere skal der altså ikke til, og så smager de bare virkelig godt!
Begge drenge godkendte dem da også, og så sagde de, “ej de smager jo som de rigtige bountyer!” ;-)

Der bliver cirka 15 bountybarer ud af opskriften. Vi har ikke smurt dem med lys chokolade i bunden men i stedet et lidt tykkere lag på toppen og rundt om barerne.

Bountybarer med lys chokolade

Bountybarer med lys chokolade

Opskrift på bountybarer med lys chokolade

En dåse kondenseret mælk – 397 gram
250 g kokosmel
200 g lys chokolade (+ eventuelt ekstra til bunden)

Fremgangsmåde

Hæld den kondenseret mælk og kokosmel ned i en skål. Rør det godt sammen og form cirka 15 små kokosbarer. Stil dem på køl i et par timer eller i fryseren en times tid.

Smelt halvdelen af chokoladen i et vandbad og hak resten ud i mindre stykker.
Når chokoladen i vandbadet er helt smeltet, blandes den sammen med den hakkede chokolade i en skål, så det hele smelter sammen.

Chokoladen kan også smeltes i mikroovnen – hvis det skal gå hurtigere.

Ved hjælp af en spiseske smøres chokoladen på bountybarerne. Vi har ikke smurt chokolade på bunden af dem. Vil du det, skal der bruges mere chokolade.

Når chokoladen er størknet kommes bountybarerne ned i en beholder med låg og opbevares på køl.

Mængde

15 bountybarer med lys chokolade

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.