Bone’s

Bone's
Sidste sommer rejste vi rundt forskellige steder i Danmark, og her besøgte vi blandet andet Århus. Vi kendte ikke byen og heller ikke nogen af restauranterne. Vi boede på hotel og spiste morgenmad på hotellet men til frokost og aften, ville vi gerne ud og se lidt af byen. På nettet så vi en reklame for Bone’s, og besluttede at spise frokost der.

Vi havde kun hørt om restauranten af navn, da vi ikke har en Bone’s i nærheden af,
hvor vi bor. Så vi besøgte stedet med åbent sind, og var spændte på om det blev en god oplevelse.

Restauranten
Bone’s restauranten i Århus er ret stor. Det er muligt både at sidde i stuen, på første salen og udendørs. På alle væggene hang der pynt med amerikanske tekster, billeder af indianerne, pistoler og også et bjøneskind. Der var også et glasskab med amerikanske biler som min ældste søn, var vældig interesseret i. Stole og borde i restauranten var af træ, hvilke var med til at give den gamle amerikanske stil og stemning. På første salen var en fint legerum. Men lige i de dage vi var i Århus, var der hedebølge, så rummet var næsten ikke til at holde ud at være i. Men det skal alligevel nævnes, for det var der, og det er et plus med legerum for os som børnefamilie.

Bone's
Bone's
Bone's
Maden
Første gang vi spiste på Bone’s fik jeg en Memphis pulled pork burger, pommes frites og majskolbe med smør. Ved andet besøg salatbar og tà selv softice. Selv når jeg sidder her og skriver så lang tid efter, får jeg lyst til maden. Jeg har kun gode ord at sige, om den mad som jeg/vi fik. Pulled pork bugeren var rigtig god. Kødet i burgeren var mørt og saftigt og majskolben helt perfekt kogt. Salatbaren var en af de bedste som jeg har set og smagt. Der var et meget stort udvalg. Boksene med grøntsager blev skiftet flere gange imens vi var der, så det hele fremstod friskt og rent. Ingen slatne eller brune grøntsager så + + + herfra.

Menukortet til børnene mindede meget om det til de voksne bare i mindre portioner.
Der var rig mulighed for tilvalg af grøntsager, dressinger og dip, så de små fik også god mad.

Bone's
Bone's
Bone's
Personalet
Begge gange vi var på Bone’s, fik vi en meget pæn modtagelse. Den yngste fik med det samme en højstol, vi blev spurgte hvor vi kunne tænke os at sidde, og børnene fik udleveret en børne-pose med blandet andet farver. Som jeg har nævnt før, når jeg har skrevet om vores oplevelser med at spise ude med børnene, har det så stor betydning, hvordan man bliver modtaget. Der findes ikke noget værre end at træde ind på en restaurant og så nærmest få følelsen af, at man er til besvær.

På Bone’s var de smilende, lyttende og lavede lidt sjov med børnene. Den børne- pose de fik med farver og hat, gjorde at vi lige fik et par minutter til at kigge i menukortet, imens de hyggede sig. Det kunne mange restauranter virkelig lære noget af. Jeg vil i alt fald gerne betale et par kroner ekstra, for at de får en lille overraskelse. Selv en lille plastik dims kan vække glæde :-)

Jeg synes at have hørt, at der åbner en Bone’s restaurant i København, så den vil vi ret sandsynlig besøge efter vores positive oplevelse i Århus.


Kommentarer

Bone’s — 4 kommentarer

  1. Har ikke selv været der, men har også hørt godt om det fra andre børnefamilier. Og så er det noget med at hvis man er der ifm en fødselsdag, så spiser fødselaren gratis.

  2. Hej Hej

    Tak for det fine indlæg, da jeg er daglig leder af bones Aarhus bliver man jeg bare rigtig glad og stolt når jeg læser din anmeldelse. Og jeg skriver blot dette indlæg for at sige at vi nu har åbnet vores restaurant i Kbh eller retter på Amagerbrogade 132.. Så håber jeg at i får lyst til at kigge forbi igen.;)

    Mvh

    Anders Brandstrup

    • Hej Anders

      Tak for din venlige kommentar :-)
      Vi har allerede besøgt restauranten på Amgerbrogade. Vi holdt fornyeligt fødselsdag, hvor vi havde inviteret den nærmeste familie med. De var mindst lige så begejstret for maden, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

      Vi glæder os til at komme igen :-)

      Venlig hilsen Mie.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.