Boller med landhvedemel
Brød og boller

Boller med landhvedemel

Boller med landhvedemel
En nem opskrift på boller bagt med økologisk landhvedemel. Opskriften er næsten den samme, som den jeg bruger til mine pitabrød. En dej som er hurtig og nem at røre sammen. Dejen klistrer ikke, når den skal formes, og resultatet er blevet godt hver eneste gang, jeg har bagt efter denne opskrift.

Denne gang har jeg bagt med Amo økologisk landhvedemel. Melet var fint at arbejde med, gav en god smag og en dejlig konsistens til bollerne. Bollerne er bløde og egner sig godt til morgenbordet, til fødselsdag eller til eftermiddags-hygge. De kan godt fryses og lunes efter optøning.

Boller med landhvedemel
Opskrift på boller med landhvedemel

3 dl vand
1/2 pakke gær
1 tsk groft salt
0,5 dl olie
500 g Amo økologisk landhvedemel

Fremgangsmåde

Opløs gæren i vandet. Rør olie og salt i.
Tilsæt mel og rør dejen grundigt sammen.
Stil dejen til at hæve med et viskestykke over i mindst en 1 time og gerne længere.
Form 9-12 boller ud af dejen og sæt dem på en plade med bagepapir og bag dem i ovnen. Bagetid: 10-12 min. ved 250° (jeg gav dem 10 minutter).

Mængde

9 store boller

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar