Børnenes favoritretter

Børnenes favoritretter

Jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt med med et indlæg med børnenes favoritretter. Specielt her i vinterferien hvor flere familier sikkert har mere tid til madlavning og at være sammen.
Her hjemme har vi allerede talt om flere lækre retter, som vi godt kunne tænke os at få i vinterferien. Jeg har planlagt et par nemme og hurtige retter til de dage, hvor vi er ude af huset, og de dage vi er hjemme, skal der kræses lidt ekstra for maden. Jeg skal sikkert også bage boller til vores sene morgenmad, og så har jeg fundet på en ret lækker chokoladebar, som jeg gerne vil prøve at lave.

Hvad er jeres børns favoritretter?

Det kunne være lidt sjovt at høre hvilke retter der hitter mest hjemme hos jer.
Så skriv meget gerne i kommentarfeltet nederst og fortæl hvad dit barn/børn allerbedst kan lide at få til aftensmad? Det kunne jo være at der var nogen nye retter, som vi skulle prøve af her hos os.

Få mange flere ideer og opskrifter på børnenes favoritretter her:
Børnevenlige retter

Børnenes favoritretter

Hjemmelavede kyllingenuggets

William og Malte deler ikke så mange af deres favoritretter. Men af dem som de er enige om er hjemmelavede kyllingenuggets. Det kan vi voksne nu også ret godt lide, så den er gået hen og blevet en familiefavorit ;-)

Børnenes favoritretter

Svensk pølseret

Opskriften på svensk pølseret har flere år på bagen, og det kan man også godt se på billedet som ikke er i bedste kvalitet. Jeg var ikke helt så bevidst om lys og opstilling, som jeg er nu ;-) Men opskriften holder heldigvis stadig, og det er den samme, som jeg har brugt alle disse år. Svensk pølseret var en af Williams helt store favoritter som lille, og han kan nu stadig rigtig godt lide det.

Børnenes favoritretter

Ristaffel

Hvis jeg skal glæde Malte med aftensmaden, skal jeg lave ristaffel. Han elsker når vi skal have ristaffel / kylling i karry med tilbehør! Jeg plejer at servere tilbehøret i små skåle, så vi hver især kan pynte retten med det, vi synes bedst om. Tilbehøret varierer jeg, men det er ofte en blanding af frugt, grøntsager og nødder.

Børnenes favoritretter

Brændende kærlighed

En anden af Maltes favoritretter er brændende kærlighed. Det har vi i øvrigt lige fået, men spørger jeg Malte, kunne han spise brændende kærlighed flere gange om ugen.

Børnenes favoritretter

Grillet sandwich med kylling og avocado

En helt ny livret hos William er denne grillet sandwich med kylling og avocado. Siden jeg lavede den første gang til os, har jeg lavet den tre gange, tror jeg. Det er heldigvis en nem og også lækker sandwich for os voksne, så den stryger også ind på min liste over gode hverdagsretter.

Børnenes favoritretter

Rispapirruller og små kødboller med soya

William kan så godt lide rispapirruller også kaldet vietnamesiske forårsruller. Her hjemme kalder vi dem dog “vand-pandekager”. Sådan har William altid omtalt dem, så det hedder de nu :-)

Børnenes favoritretter

Stegte nudler med kylling og grøntsager

Nudler er generelt et hit hos begge drenge, så de bliver begge glade, når vi skal have retter med nudler. Denne her ret på stegte nudler med kylling og grøntsager er mild og børnevenlig og der er ikke tilsat stærke krydderier.

Børnenes favoritretter

Frisk pasta med tomatsauce og bacon

Det her er en af de opskrifter som hitter på bloggen, og det gør den også hos William og Malte. Frisk pasta med tomatsauce og bacon. Nemt og hurtigt at lave og så kan den spises med et godt brød til og en salat.

Børnenes favoritretter

Majskolber i ovnen

Ingen liste med børnenes favoritretter uden også en opskrift på burger vel? :-) Det her er egentlig bare en helt enkel burger med salat, tomat, agurk og ketchup serveret sammen med majskolber i ovnen. Begge børn kan rigtig godt lide majskolber, så når det er sæson for majs, er det noget vi får ganske ofte.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Kommentarer

Børnenes favoritretter — 2 kommentarer

  1. Altid skønt med ny inspiration 😃 her kan Ældste på 6 år bedst lide boller i karry og risengrød 👍🏻 Yngste på 3 elsker alt slags suppe, men specielt grøntsagssuppe er et kæmpe hit!

    • Det er da også dejlige retter. Jeg ville ønske, at mine børn også var begejstret for suppe. Det får vi alt for lidt af, synes jeg :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.